Dansk for ordblinde

Er du ordblind og sidder i en stilling, hvor det er vigtigt, at du kan formulere dig korrekt?

Så kender du måske det med, at du er træt efter dagens arbejde, fordi du bruger så meget energi på det sproglige.

 

Måske hører du til den store gruppe af voksne ordblinde, der med tiden har lært at klare sig via forskellige læse-og skrivestrategier på trods af et læsehandikap.
Men hvis du sidder i en ansvarsfuld stilling i et firma, en styrelse eller et ministerium, så er det meget sandsynligt, at du kan have glæde af at lære nogle nye strategier, så du kan fokusere på andre dele af dit arbejde.
Vi kan tilbyde dig et individuelt kursus, hvor du lærer at udvikle de strategier til både læsning og skrivning, som er optimale for lige præcis dig.

 

Hvad lærer du på kurset?
Du lærer de læse-, stave- og skrivestrategier, der virker bedst for dig. Vi arbejder også med forskellige it-hjælpemidler.
Vi skræddersyr kurset til dig og tager udgangspunkt i dine behov.

 

Når du er færdig med kurset:

  • har du fået større indsigt i, hvilke læse-og skrivestrategier der er relevante og brugbare for dig
  • kan du læse hurtigere
  • er du blevet bedre til at stave
  • er du blevet bedre til at skrive
  • har du lært den grammatik, du skal bruge til at stave og skrive korrekt
  • har du fået større indsigt i dine egne ressourcer og kompetencer

 

Kursuslængde
Kurset er på i alt 30 undervisningstimer fordelt over 15 kursusgange.

 

Hvor foregår det?
Kurset kan foregå hos os i Borgergade 12, København K, eller på din arbejdsplads - du bestemmer selv.

 

Hvordan kommer du videre?
Ring til os på 33 18 79 13 - eller kontakt os her. Så sender vi et tilbud til dig.


Sladana Zivkovic

Kontakt os

Kontakt mig på tlf. 33 18 79 13 eller mail. Så finder vi det rette kursus til dig eller dine medarbejdere.

Send e-mail.