Engelsk for offentlige myndigheder

Kurset er målrettet medarbejdere i den offentlige sektor, som har brug for at kommunikere direkte med internationale borgere. Du arbejder måske i Borgerservice, skatteforvaltningen eller socialforvaltningen.

 

Kursusindhold
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes sproglige niveau, deres professionelle behov og de krav, som den statslige eller kommunale organisation stiller til medarbejdernes sproglige kompetence.  Kurset skal udvikle de sproglige færdigheder inden for de specifikke områder, som deltagerne definerer i samarbejde med underviseren, fx:

 

  • Professionel og høflig borgerservice
  • Officielle breve til borgerne
  • Regler og procedurer i forbindelse med sociale ydelser
  • Udarbejdelse af egne lister med ordforråd

 

Kursusmål

  • Du kan forklare organisationens procedurer med præcision og klarhed
  • Du kan skrive emails og breve  til borgere i et korrekt, klart og forståeligt sprog
  • Du kan diskutere problemstillinger og løsningsmuligheder med borgere

 

Kursusformat
Kurset kan arrangeres i forskellige formater som firmahold eller som soloundervisning.

 

For at sikre et konsistent kompetenceløft anbefaler vi  et forløb på 30 lektioner, der afvikles med 2 eller 3 lektioner om ugen. En lektion varer 45 minutter.

 

Kurset kan foregå i din virksomhed eller på Studieskolen i Borgergade.

Kontakt os

Kontakt mig på tlf. 33 18 79 34 eller mail. Så ser vi, om dette er det rigtige kursus. Ellers skræddersyr vi et til dig.

Send e-mail.

Hvad siger kunderne?

Stor tak til Mavis, som er en meget inspirerende og dygtig underviser, og som levede sig ind i vores behov i forhold til relevante faglige ord og vendinger. Hertil kommer, at vi trænede en masse "almindelig" tale for at vænne os til at bruge det engelske sprog mere aktivt, end vi er vant til.

Lene Hork, Jobcenter København