Online dansk

Ønsker du at lære dansk online?
Vælg blended learning for begyndere.

 

Hvis det er svært for dig at komme til danskundervisning to gange om ugen, så skal du vælge vores online dansk. Vores online undervisning foregår som blended learning. Det betyder, at du kun skal møde op én gang om ugen i klassen, og at resten foregår online. Vi har udviklet et spændende materiale til blended learning, som vi kalder ”Danish to Go”.

 

I klassen arbejder vi med mundtlig kommunikation, udtaletræning og lidt grammatik. Lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser arbejder du med ved computeren. Mange af opgaverne er selvkorrigerende, men du skal sende de skriftlige opgaver til læreren.

 

Vi forventer, at du kan

  • arbejde selvstændigt med sprogindlæring med engelsk som hjælpesprog
  • afsætte ca. 8 timer om ugen til at arbejde selvstændigt med online-øvelser og skriftlige og mundtlige afleveringer

 

Tekniske krav

  • computer med netforbindelse
  • mikrofon (fx i headset eller integreret i computeren)

 

Du kan forvente af os

  • en fleksibel læringsform
  • online adgang til alt undervisningmateriale inkl. lyd og video
  • en progression svarende til de øvrige holdtyper på Studieskolen

 

Lige nu tilbyder vi blended learning på modul 1 og på enkelte hold på modul 2.