Tilmelding til Cambridge English-eksamen

Om eksamensdatoer

De skriftlige eksamener afholdes altid på datoer, der er fastsat af Cambridge. Eksamenerne foregår på samme dato over hele verden.

De mundtlige eksamener skal afholdes inden for en bestemt uge i forbindelse med den skriftlige eksamen. Det er Cambridge, der fastlægger denne uge.
På Studieskolen forsøger vi så vidt muligt at lægge den mundtlige eksamen samme dag eller dagen før den skriftlige eksamen.
Kandidaterne kan ikke selv vælge dato for den mundtlige eksamen.

Vi sender en e-mail med oplysning om eksamensdato, tid og sted, når tilmeldingsfristen til den enkelte eksamen er udløbet.

 

Der skal normalt være mindst 20 kandidater, før vi kan gennemføre de enkelte eksamener.


Hvordan tilmelder du dine elever?

Vi sender et excelark til skolen (du kan også selv downloade det - klik her, åbner i nyt vindue).

 

Vi beder jer udfylde arket med disse oplysninger:

 

  1. Skolens navn
  2. Hvilken eksamen I ønsker samt hvilken dato og hvilket sted
  3. Kontaktperson, telefonnr. og e-mailadresse
  4. Om skolen eller eleverne selv skal betale for eksamen
  5. Hvis eleverne selv skal betale, skal de selv tilmelde sig og betale for eksamen på Studieskolens hjemmeside – klik her.
    Hvis skolen betaler, sender vi en faktura.
  6. Elevernes nøjagtige navn, adresse, fødselsdag/år (xx-xx-xxxx), e-mail og mobilnummer.

 

Vi beder jer returnere det udfyldte ark til Studieskolen per mail inden tilmeldingsfristens udløb.

 

Læs flere oplysninger om tilmeldingen i vores "Exam registration guidelines" - klik her (åbner i nyt vindue).

 

Klik her for at få mere information om, hvad der skal ske før, under og efter eksamen.

 

Om mundtlig eksamen

Til den mundtlige eksamen eksamineres eleverne parvis.
Vi kan ikke garantere, at det vil være muligt for eleverne at komme op i bestemte par – men vi noterer gerne særlige ønsker, hvis vi modtager dem inden tilmeldingsfristen.

Elever under 18 år
Hvis en kandidat er under 18 år, skal forældre/værge udfylde og underskrive en samtykkeerklæring i forbindelse med fotografering til den mundtlige eksamen. Det er en forudsætning for, at eleven kan gå til eksamen, at vi har modtaget den udfyldte og underskrevne samtykkeerklæring.
Klik her for at downloade samtykkeerklæringen (åbner i nyt vindue).

 

Skal du bare tilmelde dig selv til en Cambridge English-eksamen? Så skal du klikke her.

 

 

Kontakt os

Har du spørgsmål? Send en e-mail til Randi Linge eller ring på 33 18 79 53.