Tilmelding til et kursus i fremmedsprog

Du kan tilmelde dig til et kursus i fremmedsprog på flere måder:

 

  • med betalingskort her på hjemmesiden. Find det kursus, du vil gå på, klik på knappen "tilmeld", og udfyld felterne. Du kan betale med dankort, Mastercard, Visa, Visa Electron, JCB og Maestro.
    Du får straks en automatisk e-mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Når vi har behandlet din tilmelding, trækker vi pengene og sender dig pr. e-mail en kvittering med besked om, at du er kommet på holdet. Hvis der ikke er plads på holdet, kontakter vi dig.
  • via netbank med overførsel til Studieskolens bankkonto: reg.nr. 2217, kontonr. 6279687890. For at kunne tilmelde dig skal vi bruge disse oplysninger: holdnummer, fag, dit navn, adresse, postnummer og by, e-mail, telefon i dagtimerne samt mobiltelefon. Hvis du bor i Københavns Kommune, skal du opgive fødselsdato, hvis du bor uden for Københavns Kommune, skal du opgive fuldt cpr-nummer. Læs her, hvorfor du skal opgive cpr-nummer. Lige så snart vi har modtaget din indbetaling, sender vi dig en kvittering.
  • med check. Send en check på kursusprisen til Studieskolens kontor og vedlæg samme oplysninger som under betaling via netbank. Lige så snart vi har modtaget din indbetaling, sender vi dig en kvittering.
  • personligt på Studieskolens kontor. Her kan du betale med kontanter, et af de ovenfor nævnte betalingskort og check.

 

Hvis du vil være sikker på at få plads på dit kursus, skal du tilmelde dig så tidligt som muligt.

 

Vi tager stilling til oprettelse af hold, ekstrahold osv. i ugen, før kurserne starter. Hvis der ikke er tilmeldinger nok til et hold, kan det ikke starte. I så fald får du den fulde kursuspris refunderet.

Hvis du vil tilmelde dig et kursus i Dansk for udlændinge, skal du klikke her.