Om Studieskolen

Studieskolen har siden 1977 undervist i sprog, udviklet didaktik inden for sprogundervisning og værnet om fremmedsprogenes betydning. I dag underviser Studieskolen årligt mere end 8.000 professionelle, expats og private i mere end 30 sprog. Studieskolens formål er at forbedre danskernes og tilrejsendes sprogkundskaber.

 

Studieskolen har tre afdelinger:

 

Fremmedsprog på hold
Studieskolens folkeoplysende voksenundervisning i alverdens fremmedsprog med tilskud fra Københavns Kommune.

Dansk for udlændinge   
Studieskolens Sprogcenter med undervisning i dansk for udlændinge med overenskomst med Københavns Kommune.

Firma- og eneundervisning 
Studieskolens sprogskole med privat- og firmaundervisning i fremmedsprog og dansk for danske og udenlandske forretningsfolk.

Undervisningssteder 
Studieskolens undervisning foregår i Københavns centrum i Studieskolens egne lokaler, i Vognmagergade i Københavns centrum eller på Københavns Universitet.

Sprogundervisningen spænder fra begynderniveau til universitetsniveau. Kurserne er både almene og erhvervsrettede.

Studieskolens lærere er universitetsuddannede - mange fra universiteter i de lande, hvis sprog de underviser i.

Organisationen 
Studieskolen Fremmedsprog er organiseret som en forening. Foreningen optager alle interesserede som medlemmer. Formand for bestyrelsen er dr.phil. Bodil Due.

Studieskolen Dansk for udlændinge og Studieskolen Business er en erhvervsdrivende fond. Formand for bestyrelsen er Lars Stenius Stæhr.

Studieskolen er tilknyttet Dansk Oplysnings Forbund.

arrangementer

Se, hvad der sker på Studieskolen.
Læs om vores forskellige tilbud om arrangementer, foredrag, rejser og fester.

Se arrangementer

nyheder på studieskolen

Klik ind og læs om nyheder på Studieskolen. 
Læs vores nyheder