19. december 2016

DE SIDSTE JULEGAVER – OG GLÆDELIG JUL FRA STUDIESKOLEN

Mangler du at købe en sidste julegave? Måske har du en fætter eller en moster, der er interesseret i fransk eller italiensk sprog og kultur, og så kunne et lynkursus være en god julegaveidé. Du kan nemlig stadig nå at købe et kursus på studieskolen.dk og give som julegave på lørdag.

 

LIDT FRANSK VIN OG KULTUR
Hvis det er det franske, der trækker, så kan vi tilbyde fransk vinsmagning fredag den 27. januar til 250 kr. Her behøver man slet ikke at kunne tale fransk for at være med, men der er garanti for smagning af gode, franske vine. Klik her og læs mere.

 

Julegaven - le cadeau de Noël - kunne også være to lørdage om de eksotiske Antiller den 25. marts og den 1. april til i alt 200 kr. Det foregår på let fransk, så man kan sidde og drømme sig væk, mens Jacqueline Rousselon taler det smukke sprog. Læs mere her.

 

ITALIENSK – KORT MEN GODT
Vi har tre ultrakorte italienskkurser i foråret, og allerede nu kan du forære dem væk i julegave.
Vi starter lørdag den 18. februar med et kursus, hvor man ikke behøver kunne sige ét ord på italiensk. For det handler om, hvordan italienerne taler med armene, ja med hele kroppen! Det koster 660 kr., og så serverer vi et glas vin og nogle italienske snacks.

 

Vi hører ofte folk sige, at ”italiensk er det smukkeste sprog i verden”. Det behøver du ikke være enig i, for der er en smuk klang i alle sprog. Men hvis din moster eller din fætter er interesseret i italiensk, så kan vi kun opfordre til, at udtalen kommer i orden, så hun eller han kommer til at tale italiensk, så det lyder rigtigt. Det kan lade sig gøre den 12., 13. og 14. maj – et intensivt og eksklusivt kursus til 1.335 kr.
Læs mere her – også om andre korte kurser, vi tilbyder.


GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE
Studieskolens undervisere er allerede taget på juleferie, og når vi kontoret kl. 16 på onsdag, så har administrationen også juleferie.
Vi er tilbage den 2. januar, hvor vi tager telefoner og besvarer mails.
Men allerede nu vil vi gerne ønske alle kursister – nuværende såvel som kommende – en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Venlig hilsen
Studieskolen