28. januar 2016

DETTE KAN BLIVE DIT NÆSTE HONNINGDEPOT

Der er mange måde at få de mange ens hverdage til at føles lette. Her på Studieskolen tror vi på at lægge honningdepoter ud.
må og store – men altid livsforsødende – oplevelser, som man planlægger, så der er tid til at glæde sig til dem. Når hverdagen føles grå, og
vinteren trykker, bruger man lige et par sekunder på at tænke på det dejlige depot, der ligger forude.

Vips, så glider det hele lettere. Prøv det.

SENSOMMER I PROVENCE
Mangler du et honningdepot, har vi selvfølgelige et par forslag til dig.
(For: Studieskolen er jo meget mere end en sprogskole.) En af vores skattede fransklærere, Jacqueline Rousselon, arrangerer en studietur til Aix-en-Provence i sensommeren, 19.-25. august 2016.

SÅ FRANSK SOM DET BLIVER

Jacqueline Rousselon er, som navnet antyder, en ægte franskmand. Hun er opvokset i Marseille og har læst og undervist i Aix-en-Provence. Hun kender regionen som sin egen bukselomme, og alting på turen er tilrettelagt, så det er så fransk, som det kan blive: malerisk ældre hotel i hjertet af Aix, undervisning på skyggefulde caféer, mad af de bedste lokale råvarer, markedsture og kunst. Alt sammen i solskin.

Du kan læse mere om turen og tilmelde dig her. Det er først-til-mølle-princippet, så det er bare med at komme til tasterne. Dette honningdepot er kun et klik væk. Og det kan blive dit!

Venlig hilsen
Studieskolen