18. marts 2016

KOM I FORM TIL SOMMEREN

Man kan aldrig være ude i for god tid, når det drejer sig om at planlægge sin fremtid med fremmedsprog. Det er forår nu og sommer lige om lidt: Det er tid til at sætte bikinimaven på dagsordenen, og tid til at gå i gang med at træne tungen til feriens gloser. Se alle vores sommerkurser her.

ARABISK
Der begynder flere på vores hold i arabisk, end der plejer. Derfor opretter vi et nyt begynderhold i april. Hvis du drømmer om at kunne begå dig på såkaldt standardarabisk, så har du chancen nu.
Se mere her.

I sommerferien er der også mulighed for at gå på intensive kurser i standardarabisk på begynderniveau. Et intensivt kursus er en dejlig måde at komme i gang med et nyt sprog på, fordi man kommer et ordentligt skub fremad i processen med sproget på kort tid. Det kan man især have brug for med et sprog, der kan føles meget fremmedartet.
Se mere og tilmeld dig her.

ITALIENSK TIL HVERDAG OG TIL FERIEBRUG
Det er svært at finde et sprog, der giver kraftigere ferieassociationer end italiensk. Mad, solskin over grønne landskaber – og et sprog, der er indbegrebet af sanselighed. Og du kan lære det! Vi har nemlig designet et kursus, der gør dig ferieklar på italiensk.
Kig under italiensk her.

GRÆSK I TURBOTEMPO
Hvis du har haft mellem 60-160 timers græsk, kan du på en enkel lørdag formiddag nå et stykke videre. På et lille hold med 6-12 kursister får du trænet dit mundtlige græsk og øvet faste vendinger. Tilmeld dig her.

ENGELSK – here, there and everywhere
Så er vi mere fortrolige med engelsk… Eller det tænker vi danskere i hvert fald. Men de fleste, der går i gang med at pille ved deres gode engelsk, sander, at engelsk slet ikke er noget let sprog, når man kommer op i niveauerne og ned i nuancerne. Faktisk er det ofte så kompliceret, at man spørger sig selv, hvordan det har kunnet blive et verdenssprog. Nuvel, det er det, og det er bare med at holde sig opdateret.

I april begynder vores kursus ”Academic Writing”, vi har kurser i ”Business English” og et særligt engelskkursus til de morgenfriske: ”Early Bird Conversation & Coffee”. Det sidste er klokken 7.30-9.10, og du vil gå derfra med de allerfriskeste gloser fra de aktuelle nyheder. Se mere her.

Hvis du går efter at få papir på dit engelsk, skal du måske med på vores ”TOEFL IBT Crash Course” eller tage et klassisk dannende – og vanedannende – kursus i Cambridge English. Der kan vi også byde ind med en lille intensiv ”Summerschool”.
Please have a look!

Sommerform er mange ting, og vi glæder os til at se dig.
På snarligt gensyn og rigtig god påske! Vi holder lukket den 22. og 23. marts og i helligdagene.
 

Venlig hilsen

Studieskolen