31. oktober 2017

KAFFE OG BEGYNDERKURSER PÅ FIRE ROMANSKE SPROG

Vi kan vel alle bestille en kop kaffe på snart sagt ethvert sprog. Eller kan vi? Der kan nemlig være nogle faldgruber, man skal passe på.

 

De romanske sprog ligner på mange måder hinanden. De er stort set bygget op på samme måde med samme ’skelet’, og ordforrådet på de forskellige sprog ligner langt hen ad vejen hinanden. De har alle sammen udviklet sig fra latin, og selvom der er mange forskelle fra sprog til sprog, så er du godt hjulpet, hvis du kan bare ét romansk sprog.

 

Tag nu et eksempel som en kop kaffe med mælk.

 

’Kaffe’ er ikke et latinsk eller romansk ord, det kommer oprindelig fra arabisk qahwa, hvorfra det gik videre til tyrkisk kahva. Vi har på dansk fået ordet ind enten via fransk café eller tysk Kaffee.

 

På disse fire romanske sprog hedder det:
Fransk: café
Spansk: café
Italiensk: caffè
Portugisisk: café

Så langt så godt, det er nemt nok. Men hvis vi skal have mælk i kaffen, så bliver det lidt vanskeligere. Så bliver det til:


Fransk: café au lait
Spansk: café con leche
Italiensk: caffellatte
Portugisisk: café com leite

De fire ord for mælk kommer alle sammen fra latin lac lactis, og man kan godt fornemme, hvordan det latinske ord skinner igennem.

 

Men alligevel er det så nemt at gøre noget galt. Her på skolen har vi flere kursister, der valgte at lære italiensk, fordi de var faldet i sprogfælden i Italien. Hvis man i Danmark på en café bestiller 'en latte', så får man en caffellatte, altså en kaffe med varm mælk. Men hvis man i Italien gør det samme, så får man det, man beder om: nemlig et glas mælk!

 

Så hvis du ikke vil falde i sådan en sprogfælde, næste gang du er på café i et land, hvor enten modersmålet eller det sekundære sprog er et romansk sprog, så foreslår vi et begynderkursus.

 

Lige nu tilbyder vi sprog for begyndere i ikke mindre end fire romanske sprog, nemlig fransk, spansk, italiensk og portugisisk.

Vi har samlet dem på én side, så det er nemt at vælge – klik her for at se kurserne.

Venlig hilsen
Studieskolen