Er du HR-medarbejder?

Har du ansvar for planlægning og koordinering af intern uddannelse, kurser og coaching af medarbejderne i din virksomhed?

Studieskolen Business kan være din HR-sparring i forhold til udvikling og sproglig efteruddannelse. Vi har mange års erfaring inden for sproglig kompetenceudvikling, så har du brug for en effektiv HR-partner til at rådgive dig om dine medarbejderes kompetencer inden for dansk, fransk, tysk, engelsk, kinesisk m.m., er Studieskolen Business det rigtige valg.

Vi skræddersyr alle vores sprogkurser, så de matcher et dynamisk arbejdsliv med deadlines og andre situationer, hvor medarbejderen fx er nødt til at sidde foran computeren på en forretningsrejse i udlandet, samtidig med at hun gerne vil tage et kursus i dansk grammatik.

Vores sprogkonsulenter kan vurdere dine medarbejderes behov og designe et sprogkursus for dine medarbejdere, som vil blive matchet med en af vores undervisere, der står til rådighed enten i jeres virksomhed eller på Studieskolen i København. 

Vi arbejder ud fra jeres tidsplaner, i jeres virksomhedslokaler med fleksible sprogkurser skræddersyet til jeres virksomheds unikke behov.

Hvis du gerne vil finde ud af mere om, hvordan vi hjælper dig og dine medarbejdere til at mestre dansk, engelsk, kinesisk eller et helt andet sprog, så kontakt os.

Kom godt i gang

  • Du kontakter os og fortæller, hvad dine sproglige behov og forventninger til et kursus er. Derefter sender vi dig et tilbud, hvor vi foreslår dig et sprogkursus med et bestemt antal lektioner. 
    En lektion er 45 minutter og koster for eneundervisning 495 kr. + moms (hvis undervisningen er for en privatperson, betales ikke moms).
    Ved flere deltagere på kurset koster det plus 50 kr. pr. ekstra deltager pr. lektion.
  • Hvis du accepterer vores tilbud, er vi klar til at starte. Vi matcher dig med den underviser, hvis kompetencer passer bedst til dine krav og behov. Hvis du ønsker undervisning i arabisk, dansk, engelsk, fransk, italiensk, norsk (bokmål), spansk, svensk, syrisk, tyrkisk eller tysk, sender vi dig et link til en onlinetest. Du får en ordrebekræftelse fra os. Kurset kan ligge på fastlagte tidspunkt, eller du kan vælge et fleksibelt forløb, hvor de enkelte møder aftales fra gang til gang. Hvert møde er på minimum 2 lektioner. Under alle omstændigheder har du mulighed for at ændre dine aftaler med 24 timers varsel.
  • Vi indleder med en behovsanalyse og en kursusbeskrivelse, som du godkender. Derefter ved vi, hvilket undervisningsmateriale der passer bedst til dit kursus. Hvis det er relevant, sender vi også dokumenter til vores HR-partner i din virksomhed. Du eller virksomheden får en faktura fra os.
  • Midtvejs gennem kursus beder vi dig om at evaluere det hidtidige forløb. Hvis nye behov er opstået, eller du ønsker ændringer, reviderer vi kursusbeskrivelsen.
  • Vi sender dig et link til online evaluering. Underviser skriver en slutrapport med anbefalinger til dig. Begge dokumenter sendes til vores HR-partner i din virksomhed, hvis det er relevant.

Kontakt os

Ring eller skriv til os, så hjælper vi dig og din virksomhed videre med at lære sprog.

Kontakt os