Spouse Events



Hvis du savner forbindelse til andre spouses i København og opland, er du ikke alene. Spouses fra Helsingør ned over København til Roskilde, Køge og Næstved har naturligvis behov for at mødes, dele erfaringer og hygge sig sammen.

Spouse Events er en månedlig begivenhed, hvor Spouse Connect samler alle interesserede spouses – en gang imellem også med deres børn og ægtefæller. Omdrejningspunktet for hver Spouse Event er et kulturelt indslag. Det kunne være et besøg på Operaen i København, et foredrag i Den Sorte Diamant med en dansk forfatter, en rundvisning på Christiania eller en rockkoncert i Vega.

Uanset hvad det kulturelle indslag består i, så er formålet med Spouse Events, at du møder andre spouses, og at I får lejlighed til at få gode oplevelser sammen, dele erfaringer og hjælpe hinanden med eventuelle bekymringer.

Når det kulturelle indslag er gennemført, får mange spouses lyst til at fortsætte dagen sammen – med en frokost i hjertet af København, en tur på legepladsen med børnene eller med en drink i byen efter en god kulturoplevelse.

Næste Spouse Event er torsdag den 6. december kl. 16.00-18.00.

Det bliver et rigtigt Family Event med fælles julesange på dansk og engelsk, en skuespiller læser H.C. Andersen op for børnene - og der bliver workshop med klippe/klistre. Ingemar og Ville på 9 år spiller celloduetter for os.

Klik her for at se dagens program (åbner i nyt vindue).

Arrangementet er udsolgt, og du kan ikke længere tilmelde dig.

 

Signe Brantelid

Læs om Signe

Skriv eller ring endelig med dine spørgsmål, hvis du vil vide mere om Spouse Connect.
Jeg sidder klar ved telefonen og mailen hver dag kl. 9-16.

33 18 79 34

Send mail til Signe Brantelid