For begyndere

Når du eller en gruppe fra din virksomhed har taget et begynderkursus i et sprog, så kan I klare jer i helt grundlæggende situationer.

I lærer for eksempel at:

  • bruge de typiske måder at hilse på
  • præsentere jer selv og fortælle lidt om jeres virksomhed
  • spørge ind til andre, fx om liv og arbejde
  • forstå og bruge dagligdags udtryk
  • tale og interagere med en lokal under forudsætning af, at vedkommende taler langsomt
  • modtage og videregive en enkel telefonbesked

I løbet af kurset kommer vi også ind på landets forretningskultur og de mange kulturelle koder, der er i ethvert land.

Hvilke sprog kan du lære?
Vi underviser naturligvis i de store, europæiske hovedsprog engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk. Du kan også få begynderkurset i en lang række andre sprog som fx arabisk, kinesisk, japansk, russisk, polsk, hollandsk og græsk. Vi underviser i de nordiske landes sprog svensk, norsk, finsk, islandsk og grønlandsk, og vi tilbyder kurser i sprog som indonesisk, hindi, thai, persisk og hebraisk. Kontakt os, hvis du har brug for et sprog, der ikke er nævnt her.

Hvordan foregår undervisningen?
Vi tager altid udgangspunkt i deltagernes behov og skræddersyr kurset herefter.
De fleste har i første omgang brug for at kunne tale sproget. Derfor arbejder vi meget med talefærdighed og samtaleøvelser. Vi inddrager lytte- og skriveøvelser i det omfang, medarbejderne ønsker det.
Vi lægger vægt på, at undervisningen er varieret, så vi bruger mange forskellige opgavetyper, bl.a. rollespil. Vi arbejder med både lærebøger og autentiske materialer, gerne fra deltagernes arbejdsområde.

Undervisningsmateriale
Vi vælger undervisningsmateriale ud fra deltagernes behov.

Kursusforløb
Vi arrangerer kurset som interne firmahold eller eneundervisning.
For at lære et sprog på basisniveau, skal man have 60-90 undervisningstimer.
Vi kan for eksempel afholde kurset med 1 eller 2 mødegange a 3 lektioner om ugen.

Kurset kan sættes i gang når som helst med cirka én uges varsel og kan finde sted i jeres firma eller på Studieskolen i centrum af København.

Kontakt os

Ring eller skriv til os, så hjælper vi dig og din virksomhed videre med at lære sprog.

Kontakt os

Dit forløb hos os

1.

Du kontakter os, og vi sender dig et tilbud. Vi matcher dig med den underviser, der passer bedst til dine behov.

2.

Første undervisningsgang taler du med underviser, der laver en plan over kurset, som du godkender.

3.

Undervisningen er i gang, og du eller virksomheden får en faktura fra os. Når kurset er slut, beder vi dig evaluere undervisningen.

4.

Du får en slutrapport, og underviser giver dig anbefalinger til, hvordan du kan fortsætte med at lære sprog.