Dansk for begyndere

Målgruppe
Dansk kursus for udlændinge, der har lidt eller intet kendskab til det danske sprog, og som på kort tid ønsker at kunne kommunikere med danskere om dagligdags emner.

Kursusindhold
På alle vores danskkurser for begyndere har vi fokus på de mundtlige færdigheder, så kursisten fra starten kan begynde at kommunikere. Derfor prioriterer vi udtale, lytteforståelse og samtaletræning meget højt.

Vi anvender forskellige begyndersystemer, som er udviklede af Studieskolens undervisere, og vi tager kursisten med på råd, når vi skal finde frem til den mest effektive indlæringsmetode.

Dansk kultur og samfundsforhold indgår som en integreret del i undervisningen.

Kursets resultat
Efter endt kursus vil kursusdeltageren

  • være i stand til at kommunikere på et elementært niveau
  • kunne give simple oplysninger om sig selv, sin familie og arbejdsforhold
  • kunne tale i nutid, fortid og fremtid og have kendskab til sprogets opbygning
  • fungere i elementære dagligdags situationer som indkøb, restaurationsbesøg m.m.
  • kunne læse og skrive enkle sætninger om almindelige dagligdags emner og skimme aviser

Vi kan teste kursisten efter endt kursus. Vi udskriver herefter et kursus- og modultestbevis.

Kursusforløb
Et begynderkursus består typisk af 40-60 lektioner. Undervisningen bør for progressionens skyld foregå mindst to gange om ugen – gerne hyppigere.

Kontakt os

Ring eller skriv til os, så hjælper vi dig og din virksomhed videre med at lære sprog.

Kontakt os

Dit forløb hos os

1.

Du kontakter os, og vi sender dig et tilbud. Vi matcher dig med den underviser, der passer bedst til dine behov.

2.

Første undervisningsgang taler du med underviser, der laver en plan over kurset, som du godkender.

3.

Undervisningen er i gang, og du eller virksomheden får en faktura fra os. Når kurset er slut, beder vi dig evaluere undervisningen.

4.

Du får en slutrapport, og underviser giver dig anbefalinger til, hvordan du kan fortsætte med at lære sprog.