Engelsk for undervisere

Vil du undervise bedre på eller i engelsk?
Har du brug for at undervise på engelsk, eller underviser du allerede på engelsk og har brug for et sprogligt løft? Så kan et 1:1-forløb på Studieskolen også være en attraktiv mulighed for dig.

I takt med at flere og flere uddannelsesinstitutioner tilbyder fag på engelsk, får mange undervisere brug for også at kunne undervise på engelsk. Måske taler du allerede sproget udmærket og har specifikt brug for at blive bedre i en undervisningssituation. Det kræver jo noget særligt sprogligt, når du skal kunne håndtere spørgsmål og svar, mens du underviser, og måske også skal rette opgaver på et fremmedsprog.

Vi kan også lære dig at undervise endnu bedre i sproget engelsk, selv om du allerede underviser i det i dag og er god til det.

Efter et forløb på 30 lektioner vil du opleve et radikalt løft, fordi undervisningen tilpasses dig. Din underviser fokuserer udelukkende på de emner og særlige fagord, du har brug for, og du vil med det samme kunne inddrage det, du lærer, når du selv underviser.

Studieskolen tilbyder alle former for skræddersyede forløb. Både til enkeltpersoner, til mindre grupper eller til et helt hold.

Hvorfor vælge engelskundervisning hos Studieskolen?
Studieskolen har + 40 års erfaring med sprogundervisning og er en af Danmarks største skoler med undervisning i fremmedsprog. Vi har 150 undervisere tilknyttet, der alle har en universitetsgrad og erfaring med at undervise. Derfor kan vi nøje vælge den underviser, der matcher dit behov bedst. Både i forhold til hvornår du gerne vil undervises og i forhold til bestemte fagtermer, kulturelle forskelle m.m. Samtidig har vi mulighed for at påbegynde nye kurser i løbet af en uge.

Pris for 30 lektioner: 14.850 kr. (+ moms for virksomheder). Hertil kommer evt. udgift til materialer. Ønsker du et kortere eller længere forløb, tilpasser vi selvfølgelig længden efter dit behov.

Prisen dækker undervisning på din firmaadresse i en radius af 10 km fra København K. Er adressen længere væk, tillægges prisen 3,54 kroner per kørte km. Det er også muligt, at undervisningen holdes på Studieskolen i København K. Her kommer der ikke kørselstillæg oveni.

Ønsker flere af dine kolleger også at deltage i kurset, tillægges 1.500 kr. per person.

Du vælger selv, om du vil have to eller tre lektioner ad gangen, og du kan mødes med din underviser flere gange om ugen, hvis du gerne vil blive bedre i en fart.

Vil du booke et kursus eller høre mere?
Så kontakt os med det samme. Uanset om du er interesseret i et 1:1-forløb eller et andet forløb, finder vi en løsning sammen.

Kontakt os

Ring eller skriv til os, så hjælper vi dig og din virksomhed videre med at lære sprog.

Kontakt os

Dit forløb hos os

1.

Du kontakter os, og vi sender dig et tilbud. Vi matcher dig med den underviser, der passer bedst til dine behov.

2.

Første undervisningsgang taler du med underviser, der laver en plan over kurset, som du godkender.

3.

Undervisningen er i gang, og du eller virksomheden får en faktura fra os. Når kurset er slut, beder vi dig evaluere undervisningen.

4.

Du får en slutrapport, og underviser giver dig anbefalinger til, hvordan du kan fortsætte med at lære sprog.