På kinesisk hedder hun Blomme til efternavn og navnet på en sjælden jade til fornavn. Isabelle Verhaeghen, der er fransk af fødsel men har boet 20 år i Danmark, er en af Studieskolens markante kinesisk-profiler, men kan stadig godt huske sine egne begyndervanskeligheder.
I 1988 tog Isabelle Verhaeghen med en bachelorgrad i kinesisk i rygsækken af sted til Kina. På noget af sin ni ugers lange færd rundt i Riget i Midten havde hun følgeskab af en medstuderende, der dog hurtigt fik mere end nok af bristefærdige togvogne på tredje klasse med spytten og rygen og folk i tætte stimer både under sæderne og i bagagehylderne og alt i alt hvor som helst. For Isabelle var det derimod lykken.
”Jeg elskede det lige fra begyndelsen,” siger hun, ”vi fik tilbudt mad og cigaretter i ét væk.” Cigaretterne blev budt, selv om man stadig sad med en tændt smøg i munden, og at der bliver spyttet grundigt og rigeligt, må man tage med, mener Isabelle.
”Kineserne har forsøgt sig med kampagner og forbud mod spytteriet siden 1911, men det lader ikke til at have ringeste effekt,” konstaterer hun tørt.
Et år efter den første tur var hun tilbage i Kina med et forskningsprojekt om brugen af tre kinesiske adverbier med betydningen ’igen’.
”Jeg skulle jo bruge noget, der berettigede, at jeg absolut måtte til Kina. Noget jeg ikke lige så godt kunne sidde hjemme i Bordeaux og lave,” forklarer hun med et smil. Projektet skaffede hende et minimalt kinesisk stipendium samt frit værelse og undervisning i Beijing i to år. En turbulent tid, for hun ankom til Kina kun tre måneder efter massakren på den Himmelske Freds Plads i juni 1989.
Patriot og Rød til fornavn
Sit kinesiske navn fik Isabelle af en kineser på sin allerførste rejse til Kina.
”Isabelle lyder bare underligt på kinesisk. ’Blomme’ er et almindeligt kinesisk efternavn, og pigenavne vil ofte ligesom mit, der betyder en sjælden jadeart, være knyttet til blomster, smukke sten eller andet i den stil,” forklarer hun. Navnene i Kina har ofte en konkret betydning. Efter kommunisternes magtovertagelse fik mange børn fornavne som ’Patriot’ eller ’Byg Landet’. Under kulturrevolutionen fra 1966 til 1976 var navnene ’Rød’ eller endda ’Den evige rød’ udbredte. I det kæmpestore land er det lidt af et problem, at der faktisk ikke er så forfærdeligt mange forskellige efternavne, og at der samtidig i en periode har været en forkærlighed for fornavne med kun én stavelse. På den måde kan der snildt være titusinder af mennesker, der hedder præcis det samme. For nyligt opfordrede myndighederne derfor til, at forældre skal sørge for et ekstra navn til deres barn.
Godt i gang med 28 tegn
Den store begyndervanskelighed, når man som dansker gerne vil lære kinesisk, er, at der så godt som intet genkendeligt er ved sproget. Det samme gælder, når man er fransk som Isabelle.
”I begyndelsen var det ikke spor let at huske lydene, fordi jeg ikke havde noget som helst at hænge dem op på. Det var så irriterende,” griner hun. Ordene for ’kaffe’ og ’chokolade’ er nogle af de meget få ord, man som vesteuropæer kan genkende. En anden begynderfrustration, Isabelle heller ikke har glemt, er, at kinesisk skriftsprog ikke skiller ordene ad men skriver alting ud i en lang køre. Det betyder, at man ikke bare skal lære de enkelte tegn, men også alle de kombinationer, tegnene kan optræde i. En veluddannet kineser kender 5-6.000 skrifttegn, en skoleelev i femte klasse omkring 2.500, men man kan heldigvis komme langt også med langt færre tegn, trøster den erfarne kinesisklærer.
”Med bare 1.000 tegn kan man læse 90 procent af kinesiske tekster, og for begynderen er det en trøst, at de 28 mest almindelige tegn udgør 20 procent af almindelige, ukomplicerede tekster,” siger Isabelle Verhaeghen. Den opmuntring er hermed givet videre.
Af Benedicte Christiansen