To af vores engelskkursister, danske Nicolai Wiingreen og spanske Violeta Bullon, fortæller om udfordringerne ved at lære engelsk, om alt det, man kan bruge engelsk til, og om ”den gode måde” at lære engelsk på.
Nicolai følger to forskellige engelskkurser, på det ene af dem går han sammen med Violeta, det er et Cambridge English Advanced-hold, der klæder dem på til at tage en Cambridge-eksamen. Men de har to forskellige formål med at blive bedre til engelsk. Violeta vil bare gerne forbedre sit niveau i engelsk generelt, så hun har nemmere ved at kommunikere med andre i hele verden og måske finde et arbejde i et andet land. Men hun har også planer om at tage en masteruddannelse, og for at blive optaget, skal hun kunne engelsk på CAE-niveau. For Nicolai er det meget konkret, han skal læse i England, foreløbig i tre år. Han er allerede blevet optaget på uddannelsen, men på betingelse af at han tager en Cambridge-test. Så begge kursister har gode grunde til at investere tid og penge i engelskkurser.
Den gode måde at lære på
Nicolai har gået på sprogskole i England, og han er begejstret for den engelske måde at undervise på. Mange af de ting, som han søgte i England, synes han også, at han finder på Studieskolen. ”Små hold og en utroligt engageret lærer. Det er ikke noget, som jeg har været vant til i det danske system, det er det virkelig ikke. Det lyder utroligt, ikke? En passioneret lærer, som ikke bare er engelsklærer, men som bidrager med noget mere.”
Nicolai går på et hold med Advanced Conversation, som er et diskussionshold. ”Vi bruger engelsk til at kommunikere med, men man lærer ikke kun engelsk der, og det synes jeg er kendetegnet. At man får mere end det, man havde forventet, og man bliver inspireret hver dag.”
Nicolai er begejstret for både materialer og emner. Han har også fulgt et gymnasialt suppleringskursus et andet sted, hvor han bestemt ikke var vild med indholdet. På sine nuværende hold finder han et større engagement og emner, der er relevante for dagliglivet.
Violeta er især glad for den gode atmosfære på holdet og for, at læreren er god til at fokusere på hver enkelt kursists behov. ”Der er kun seks kursister på holdet, så det er nærmest eneundervisning men med den store fordel, at vi bliver bedre til at tale engelsk, fordi vi kursister taler så meget med hinanden.”
Engelsk hele tiden
Da Nicolai skulle finde et sted, hvor han kunne forbedre sit engelsk, ledte han efter en sprogskole med samme atmosfære som på sprogskolen i London. Det synes han, at han har fundet på Studieskolen.
”Når vi går til undervisning, er der fx ikke nogen, der starter med at sige hej på dansk, selvom vi er to danskere på holdet, men vi snakker ikke dansk sammen. Lige så snart vi er i klassen, så er det engelsktalende område. Og det tror jeg giver noget, at vi forsøger at tænke på engelsk hele tiden, når vi er der. Selvom vi selvfølgelig er klart bedre til engelsk i den sidste halvdel af undervisningen end første halvdel, fordi man skal lige ind i sproget, ikke? Og vænne sig til, at det er dét sprog, vi kører på. Jeg er sikker på, at det giver noget, at man opretholder den idé.”
Engelsk er integreret i vores samfund
Nicolai synes ikke selv, at han har et specielt stort sprogøre. ”Jeg har mødt folk, der helt klart har nemmere ved det,” siger han. ”I gymnasiet blev jeg heller aldrig rigtig god til det.”
Han mener, at danskere i forbindelse med engelsk har både en formel læringsproces og en uformel. ”Vi er utroligt påvirket af film og medier, og på den måde tror jeg, at man har et andet forhold til engelsk, end hvis man kommer fra Italien eller Spanien,” siger han. ”Det er ikke som at starte med at lære italiensk. Det ville virkelig være svært. Jeg kan huske, at jeg skulle have tysk i gymnasiet og folkeskolen, og det var klart sværere.”
Nicolai har også brugt engelsk meget i sit job ved Maersk. ”Der taler vi engelsk altid. I den gruppe, som jeg arbejder i, er der flere udlændinge, og de taler ikke dansk. Al kommunikation via mails er også på engelsk, så både med det skriftlige og det mundtlige har jeg lært mere der, end jeg gjorde i gymnasiet.”
Paradokset
Nicolai er ikke enig i, hvad nogle ellers hævder, nemlig at danskerne ikke er gode nok til engelsk. Vi lader i nogle sammenhænge, som om danskerne er gode til engelsk, men specielt offentlige personer skal ikke begå mange sproglige fejl eller have den udtale, vi lidt nedladende kalder for ”Valby-engelsk”, før medierne kaster sig over dem. Hvad synes Nicolai om det?
”Det er forfærdeligt. Men det er igen det med, at det er en integreret del af kulturen, at vi ikke forstår, at kommunikation handler om udveksling af informationer og ikke om grammatisk korrekthed. Men det bunder i den måde, vi lærer engelsk på. Når man siger noget på engelsk i gymnasiet, så noterer læreren det, hvis man laver tre fejl, men han er sgu ligeglad med, HVAD du siger. Det er et kæmpe paradoks.”
På arbejdet møder Nicolai også den holdning, at man skal tie stille, hvis man ikke taler helt perfekt. ”Jeg kender en, der taler fint engelsk, selvom hun har en dansk accent. Hun kan altid forklare, hvad hun mener, og det må da være essensen i at kunne tale et sprog. At man kan flytte information fra den ene person til den anden. Men når hun er til møder, hvor der bliver talt engelsk, og hvor der er danskere til stede, så har hun svært ved at byde ind. Hun synes ikke, at det er rart, fordi hun ikke føler, at hendes accent er god nok, eller at hun udtaler ordene korrekt. Men det er kun, hvis der sidder danskere med. Hvis hun bagefter skal hen til en af sine engelske kolleger og forklare ham noget eller give ham noget information, så er det intet problem for hende. Det er helt klart et paradoks.”
Så for de fleste er det altså vigtigere at blive forstået og selv at forstå, end det er at bøje verber.
af Susanne Gram Larsen