Den dansk-tyske dynamo

Lykke Friis
Lykke Friis er lidt forsinket, får jeg at vide, da jeg ankommer til Københavns Universitet. Det gør ikke noget, for så kan jeg kaste et blik ind på både rektors og prorektors kontorer, da begge døre står åbne. Det ene er lige så mørkt og konservativt i indretningen, som det andet er lyst, moderne og med orange som gennemgående farve. Gæt hvis kontor er Lykke Friis'.

Da Lykke Friis dukker op på energiske hæle, i øvrigt iført en kort orange jakke, der matcher kontoret, er hun smilende og ordrig, som man kender hende fra skærmen, hvor hun i godt tyve år har kommenteret tysk og europæisk politik. 

Sprog er naturligvis noget, der optager os på Studieskolen, og derfor vil jeg gerne høre om din opvækst med både tysk og dansk. Her til lands er ordet "tosproget" en eufemisme for en svært integrerbar indvandrer. Hvad har det betydet for dig?
"Ja, jeg er vokset op med den holdning, at man enten skal være det ene eller det andet. Min danske farmor, som var modstandskæmper under 2. verdenskrig, havde det meget svært med, at min far giftede sig med en tysk kvinde. Hun havde den holdning, at det var synd for min mor og mig, for vi ville aldrig kunne beherske begge sprog og kulturer. Så for mig har det været vigtigt at vise, at det kan man godt, at det er en gave at have de to sprog: Det skærper mine sproglige kompetencer, men det gør jo også, at jeg har den kulturelle forståelse for det tyske, som jeg kan bruge hele vejen rundt. Så det der med at tro, at det er nok med engelsk, er simpelthen en myte: ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter."

Hvor mange sprog taler du selv?
"Jeg taler ikke så mange. Kun dansk og tysk og så engelsk. Og den største fejl, jeg har begået, er da, at jeg ikke fik lært fransk. Både som minister og som prorektor har jeg mange gange oplevet, at du kommer så meget hurtigere ind på livet af folk, når du kan referere til en bog eller en film, der er oppe i tiden i det pågældende land.

Og i forhold til at søge information om verden, så er det jo indlysende godt at kunne flere sprog. Jeg søger hovedsageligt min dækning i de tyske medier, så de engelske og til sidst de danske. For med al respekt for de danske medier, så kan et land med 80 millioner indbyggere mønstre langt flere korrespondenter for eksempel i Kina, end Danmark kan. De sender en hel hær af sted, Danmarks Radio har én korrespondent, der skal dække hele Asien."

Apropos verden, så er Angela Merkel nu blevet genvalgt som kanslerkandidat for CDU. Det er almindeligt kendt, at du synes vældig godt om hende. Hun sagde flere gange i sin tale, at "die Welt ist aus den Fugen", at verden er af lave. Er du enig?
"Ja, jeg synes, at Angela Merkel er en fascinerende politiker, fordi hun netop ikke er politiker, men fysiker, og det synes jeg som videnskabskvinde er en fascinerende udvikling. Det, Merkel refererer til, er selvfølgelig, at når man ser, hvordan Rusland udvikler sig, Tyrkiet, Brexit, hele flygtningesituationen og nu Trump, så er det jo netop "aus den Fugen geraten".

Under alle omstændigheder bliver 2017 afgørelsens år. Der er valg senere på året i Tyskland og i foråret i Frankrig, og hvis le Pen vinder valget der, så er der ikke længere nogen motor, der holder Europa sammen. Den italienske filosof Antonio Gramsci sagde lige efter 1. verdenskrig, at ”den gamle orden er døende, men den nye er endnu ikke blevet født”. Der er godt nok mange ukendte komponenter i øjeblikket.

Og det er derfor, at vi kan få den her fornemmelse af, at Angela Merkel er "the last woman standing", og det er hun selvfølgelig også, men det vil samtidig være urealistisk at tro, at hun kan være "the leader of the free world". Og hvis du spørger de almindelige tyskere, så ønsker de på grund af historien ikke, at Tyskland skal ud og spille den store rolle på den globale scene, heller ikke militært. Tyskland har jo også kun fået den rolle af mangel på andre.

Men hvis man vil forstå europæisk politik i dag apropos det med sprog, så skal man bare følge med i den tyske debat, for det er derfra, idéerne kommer, men også der, hvor blokademagten er. Hvis tyskerne siger nej til noget, så bliver det ikke til noget. 

Så det med, at vi i så mange år er opvokset med at skulle læse engelsksprogede aviser. Selvfølgelig har de en fremragende EU-dækning, men det er ikke der, debatterne er."

Og de især engelske medier har vel også en farvet EU-dækning?
”Præcis, så det med at lære tysk efter Trump og efter Brexit, det kan jeg kun anbefale!”

Ja, og nogle andre sprog...
"Ja, det afgørende er, at sproget giver dig en prisme, og når først du har forstået det, så kan du komme ind i kulturen, læse bøger evt. i oversættelse, se film fra den pågældende kultur."

Det med kulturen i en lidt bredere forstand var Angela Merkel også inde på i sin tale. Hun mener, at Europa stadig har noget at byde på. Er du enig med hende?
"Ja, i høj grad. Der er mange, der er kritiske over for EU og synes, at det er gået for vidt og er bange for globaliseringen, og der er mange ting, der kan kritiseres, hvorfor bruger man så mange penge på landbrugspolitik og regionalfonde? Det afgørende spørgsmål, man må stille sig selv, er dog: Synes man, at andre regioner i verden har bedre værdier, som man i højere grad kan identificere sig med, end dem vi har i Europa?

Jeg vil i hvert fald langt hellere have, at vi i fællesskab får vores europæiske værdier til at spille en rolle, fremfor at det er Putin eller Erdogan eller Kina. Hos de unge mennesker, der har deres gang på universitetet, mærker jeg også en stigende erkendelse af, at der i disse år virkelig skal kæmpes for vores værdier, demokrati og liberale værdier. Vi lever i en tid, hvor der skal kæmpes, og med al respekt for Danmark, så er det ikke en kamp, vi kan kæmpe alene."


Af Ulla Gjedde