Et europæisk blik på Europa

Marlene Wind
Trods Brexit er Marlene Wind optimistisk på EU’s vegne, men vi skal virkelig finde fælles fodslag og solidariske løsninger, hvis de store problemer i EU skal løses.


Studieskolen møder den hvidklædte og travle professor og EU-ekspert Marlene Wind dagen efter det britiske valg, og samtalen kan kun begynde der. Hvad mener hun om valgresultatet?

”Det er svært at sige noget håndfast om. Konservative Theresa May har vundet, men tabt, fordi valgkampens dagsorden skiftede midt i det hele bl.a. på grund af terrorangrebene. Men også fordi May kørte en dårlig kampagne og agerede som en robot. Urolighederne har så styrket Labour og Jeremy Corbyn. Han er blevet båret frem af omstændighederne, af de unge, af at han cykler og er en ordentlig mand. Den kaotiske valgkamp er faldet ud til hans fordel, for han kan favne folket på en helt anden måde, end hun kan,” lyder det fra Marlene Wind, og hun tilføjer, at uanset hvem der skal forhandle om Storbritanniens udtræden af EU, så bliver det ikke let, for EU er virkelig den overlegne i denne situation.

Synes du, man kan se Brexit som et udtryk for, at EU-systemet er en kompliceret og måske for elitær maskine til, at såkaldt almindelige mennesker kan få øje på fordelene ved det?
”Det er meget forskelligt fra land til land. På engelsk siger man ’you can’t feed the pig on market day’, og med det menes, at man ikke kan tale tingene, det vil her sige EU, op i sidste øjeblik. Hvis presse og politikere ikke hele tiden gør sig umage med at formidle og diskutere EU-projektet som noget relevant, så kan man let få skabt en angstfuld stemning omkring det. Det er vigtigt, at man taler om fordelene ved at have et sådant fællesskab og lærer at betragte ulemperne eller udfordringerne som noget, der skal håndteres inden for fællesskabet. Ikke ved at melde sig ud eller kritisere hele dynen. I visse lande, heriblandt Danmark, tilskrives det at være folkelig en meget stor betydning. Vi går meget op i, at alle skal kunne forstå alting. Det gælder både for vores politikere og for vores medier. Den kultur kan godt blive lidt af et benspænd, for der foregår meget i EU, som ikke er let at formidle i et sprog, alle kan forstå, uden at det af den grund ikke både er rigtigt og vigtigt.”

Hvad tænker du, når du ser ud over Europa i dag?
”Jeg tænker, at der er mange gode takter. Valgresultaterne i både Frankrig, Østrig og Holland har været EU-venlige, og i Tyskland er det to stærke EU-tilhængere, der dyster om kanslerposten. Det lover godt. Det er vigtigt at forstå, at den europæiske befolkning udgør omkring 5-7% af verdens samlede befolkning om ganske få årtier, og jeg tror, at de ting, der sker lige nu i verden, vil få os til at indse, hvorfor vi er nødt til at stå sammen. Tallene viser os heldigvis, at de fleste EU-borgere gerne vil være medlemmer og kan se fordelene og sikkerheden i konstruktionen.” 

Er der nogen særlige udfordringer?
”Vi danskere kan have en tendens til at sætte os uden for reel indflydelse på grund af vores forbehold. Dét, synes jeg, er ærgerligt og noget, vi skal være opmærksomme på. En anden udfordring er ungdomsarbejdsløsheden i Sydeuropa. Dén er vi nødt til at tage på os som en fælles opgave. Det samme gælder migrationsproblemet. Og vi bliver også nødt til at forstå, at hvis Emmanuel Macron skal kunne klare de udfordringer, han står med i Frankrig, så er det også noget, vi andre i EU skal hjælpe ham med – ellers vinder Le Pen næste gang. EU’s medlemmer skal forstå, at ét lands succes i EU er alles succes. På en eller anden måde skal vi have ’vakt’ Europa, så vi alle forstår, at vi selv er EU. Det er en lige så vigtig del af vores styresystem som de nationale regeringer.”   

Det er så sindsoprivende med de briter og EU’s fremtid, at vi nær glemmer det sproglige aspekt af samtalen. Marlene Wind har selv boet i Belgien i en periode og skrevet sin ph.d. i Firenze, og hun kan sine europæiske hovedsprog, men slet ikke længere på et plan, så de lever op til hendes egne standarder for, hvornår man kan begå sig på et fremmedsprog.

”Jeg elsker, når folk er gode til sprog, og jeg kommer jo steder, hvor der er mennesker, der ubesværet kan slå over i lige præcis det sprog, samtalen har brug for. For mig er det simpelthen udtryk for det mest blærede overskud, og så er det nyttigt,” siger Marlene Wind.

På spørgsmålet om hvor engelsk går hen i EU, når briterne går ud, svarer hun:
”Det kommer ikke til at gå nogen steder. Der kommer måske til at ske det, at fransk og tysk rykker frem i vognen, men man bliver nødt til at beholde engelsk som det fremherskende arbejdssprog i EU på grund af alle de østeuropæiske lande, der har det som deres eneste fremmedsprog.” 


Af Christa Leve Poulsen