Med tak til mor og mormor

KULTURMØDET: For Caroline Søeborg Ahlefeldt er lederskab noget ganske jordnært. Det handler om at skabe en kultur og et rum, hvor medarbejderne får plads til at blive den bedste version af sig selv og får lyst til at bidrage til den fælles vision. Som inspiration og rollemodeller nævner hun hverken store teoretikere eller internationale erhvervsledere, men sin mor og mormor.

Caroline Søborg Ahlefeldt
Vi bliver lynhurtigt enige om ikke at tale mere om det ”MouseHouse”, der gjorde en helt ung Caroline Søeborg Ahlefeldt kendt som en tilsyneladende frygtløs iværksætter med fornemmelse for at gå forrest i internetbranchen, før den rigtig havde taget form.

”Det er over 25 år siden, og jeg har lavet så mange andre spændende ting siden,” siger hun. Det er sandt. Der er løbet meget vand under broen. Efter MouseHouse var hun med til at etablere en multimediedesignuddannelse, hun har været administrerende direktør og siddet i bestyrelsen for blandt andet LEGO, COOP og Odense Teater. Hun har oprindeligt læst informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet og har en MBA fra Handelshøjskolen i København. Undervejs har hun også været adeligt gift med dertilhørende gods. Men: Det er alt sammen historie og ikke vores ærinde lige nu.

Dit arbejdsliv er usædvanligt på den måde, at du har været leder fra allerførste færd. Hvilke greb har du brugt? Og har du været bevidst om dem?
”Jeg var helt sikkert ikke bevidst om, hvad jeg gjorde, da jeg begyndte at lede som 23-årig, men i bakspejlet kan jeg se, at jeg har haft nogle stærke rollemodeller lige bag mig. Min mor (Anette Faaborg, red.) var ikke ret gammel, da hun blev rektor for musikkonservatoriet i Esbjerg, og min mormor var den første kvindelige indkøbschef i Magasin, så det føltes meget naturligt for mig at gå i gang. Jeg havde nogle gode mennesker at spejle mig i, og det, tror jeg, er noget af det vigtigste. For en god leder er også et menneske, der tør være sig selv og dermed indgyde andre mod til at være det,” fortæller Caroline Søeborg Ahlefeldt i et tonefald fuld af energi og naturlig autoritet – to ting det i hvert fald er godt at have som leder. Og hvad skal man ellers have og/eller gøre for at lede godt?

”Jeg er af den overbevisning, at lederskab handler om at se folk og give dem et rumat performe i. Og man skaber ikke det rum alene. Heller ikke som leder. Det er andre, der skaber mulighedernes rum omkring en. Da jeg som helt ung kastede mig ud i at lede, blev jeg overrasket over at erfare, at fordi folk omkring mig troede sådan på mig, så mit potentiale og så mig, så var mit vingefang så meget større, end jeg havde forestillet mig. Dét er den gave, jeg gerne vil give videre, når jeg leder. Jeg vil gerne se medarbejderne og give dem de bedste rammer at udfolde sig i, så de kan blive den bedste version af sig selv, for sådan arbejder vi alle sammen bedst og giver mest. Dét er den vigtigste lektie i mit faglige liv. Du kan tage nok så mange kurser og uddannelser, men det, der virkelig driver værket, er vores evne til at se og inspirere hinanden,” fortsætter hun engageret.

Ledelse, trivsel og kultur
Caroline Søeborg Ahlefeldt var 24 år, men ikke helt uerfaren som leder, da hun grundlagde og blev forstander på Danmarks første digitale designuddannelse, Space Invaders, i Aarhus. Her stod hun og de unge lærere fra MouseHouse pludselig og skulle lede studerende, der var ældre end dem selv.
"I de år lærte jeg, hvor vigtigt det er at have en vision, som andre kan se sig selv i. Vi stod der, en håndfuld unge mennesker, og skulle lede nogle ret kompetente elever, og vi fik hverken respekt på grund af alder eller løn. Dér gik det op for mig, at man kun kan lede folk, der gerne vil ledes. Der skal være en vilje til stede, folk skal vide, hvorfor de arbejder i en given virksomhed eller går på en bestemt uddannelse. Den afklaring kan bl.a. komme af, at der er en leder, som holder en vision op, som folk kan spejle sig i, og som får dem til at forstå, hvorfor de er der.”

Lederen er, ifølge Caroline Søeborg Ahlefeldt, ikke nødvendigvis den fagligt dygtigste i en virksomhed. Det er en person, der tager på sig – og allerhelst ser det som et privilegium – at skabe trivsel og hjælpe medarbejderne til at se sig selv i en større sammenhæng. Selv har hun fundet ud af, hvad der skal til, for at hun kan være med og skabe energi i et projekt.
”For mig skal et projekt give mening på tre niveauer. For det første skal jeg synes, det er sjovt. For det andet skal jeg have lyst til at tale om det, dele det med andre og involvere dem. For det tredje skal det være noget, hvor visionen rækker ind i samfundet på en eller anden måde. Projektet skal gøre en forskel! Jeg får først drivkraft og energi, hvis alle disse tre punkter er til stede. Jeg kan ikke noget i en virksomhed, hvor målet er at tjene 3 % mere i kvartalet.”

Hvis jeg siger kulturmøde, hvad siger du så?
”Så siger jeg, at det er en af de mest interessante udfordringer i vores verden. Vi befinder os i en meget skrøbelig situation lige nu, hvis man løfter blikket lidt ud mod den store verden. De integrationsudfordringer, vi har, selv i vores lille andedam, kalder virkelig på godt lederskab. I Danmark er vi ikke særlig inkluderende, når folk er anderledes. Vi bliver nødt til at gøre mere for at folk føler sig set, så de får lyst til at give noget og deltage i vores samfund. Og igen kan man tænke på de tre punkter, jeg lige nævnte: Hvordan får vi skabt et rum, hvor alle får lyst til at bidrage til det fælles mål.”

Har du et godt råd til folk, der gerne vil lede?
”Man kan i hvert fald begynde med at tænke på, at lederskab går begge veje. Det kan være en god start at placere sig blandt mennesker, der har lidt højere til loftet og tør bryde med de gængse regler for, hvordan og hvornår man er en god leder,” slutter Caroline Søeborg Ahlefeldt.


af Christa Leve Poulsen


Caroline Søeborg Ahlefeldt taler og lægger op til debat om kulturmødet på Studieskolens søndagssalon den 25. februar 2018.