Det går faktisk rigtig godt

KULTURMØDET: Når Denis Rivin ser på verden, ser han kulturmøder overalt. Ved ethvert møde mellem mennesker, og for så vidt også mellem mennesker og den digitale verden.

Denis Rivin
Når Denis Rivin ser på verden, ser han kulturmøder overalt. Ved ethvert møde mellem mennesker, og for så vidt også mellem mennesker og den digitale verden. Lige nu bruger han al sin tid på at formidle det, han kalder kritisk optimisme og actual news. For verden er i en bedre tilstand, end medierne fortæller os.

Denis Rivin er 33 år og lige så global og utraditionelt sammensat, som de actual news, han bruger en stor del af sit liv på at udbrede. Man skal ikke tale med ham mange sekunder for at forstå, at her er en mand, der insisterer på at komme igennem med sin sag og især på at have en konstruktiv tilgang til vores nye verden, eller hvordan man nu skal benævne den globale, digitalt orienterede virkelighed af i dag.

”Man skal tage fremtiden for, hvad den er, og i min optik har det enkelte menneske aldrig haft større mulighed for at påvirke virkeligheden. Når det så er sagt, kunne jeg da godt ønske mig, at vi talte lidt mere om det tempo, den teknologiske udvikling går i. Det hele kører jo så super stærkt, og det er vigtigt, at vi får ind i kulturen, at det simpelthen ikke ér menneskeligt muligt at følge med i det hele. Ikke engang sådan en som mig, der dedikerer hele sin karriere til det, kan nå rundt i alle hjørnerne af udviklingen, for det buldrer bare derudaf. Det ligger jo i den digitale teknologis natur, at alt, hvad den skaber, er hurtigt at kopiere og distribuere. Man regner med, at flere end tre milliarder mennesker har en smartphone i dag, og det har medført en eksplosion i vidensdeling og problemløsning. Historisk set er det et unikt kulturmøde, at så mange mennesker har adgang til hinanden og til de digitale værktøjer,” fortæller Denis Rivin engageret.

Problemet og løsningen
Denis Rivin gør meget ud af at være velafbalanceret i forhold til den nye udvikling. Han betoner, at demokratisering og frisættelse af de kræfter og den viden, som internettet og digitaliseringen indeholder, er særligt revolutionerende for folk i den tredje verden. Han smiler ved tanken om, at enhver med iværksættertrang vil søge viden og hjælp på nettet. Og ethvert desperat menneske, med dermed følgende trang til at løse et problem, vil søge på nettet og sandsynligvis finde andre der, som er desperate over det samme og prøver at finde en løsning…. Og det bliver hurtigt til mange kræfter rettet mod løsningen af det samme problem, og aldrig har alting gået så stærkt.

”Et fun fact på det her emne lyder jo, at én person med adgang til internettet har adgang til mere viden og information, end den amerikanske præsident havde for 20 år siden…” 

Når man bekymret spørger til vores tids kombination af teknologisk udvikling, smag for profitoptimering og ukontrollabel kapitalisme, ryster Denis Rivin heller ikke på hånden. Derimod tager han fat i det faktum, at verdens største indtjeningsmuligheder ligger i verdens største problemer, og det er et faktum, der giver håb. Han har en ukuelig tiltro til, at brugerne ikke vil finde sig i at blive udnyttet, og på lang sigt vil det derfor komme til at sikre etikken i det globale, digitale liv og styre den kunstige intelligens i positiv retning.

”Det er ikke brugernes skyld, når det går galt. Fra Facebook til Uber indrømmes det jo, at værktøjerne er designet til at udnytte de psykologiske mekanismer, der gør brugerne afhængige, så ophavsmændene kan tjene penge. Jeg er fuldstændig sikker på, at der vil opstå en kultur, hvor folk nægter at bruge produkter, der er designet til at udnytte andre. Der skal være etik bag produkterne.”

Alt er stadig i sin vorden
En typisk frygt i forhold til internettet, globalisering og digitalisering er det manglende fysiske nærvær mellem mennesker, og Denis Rivin forstår godt frygten, men han deler den ikke helt. Derimod mener han, at vi lige nu befinder os i en udvikling, der er gået så stærkt, at det næsten har taget pusten fra os, og vi bør have tillid og tålmodighed til, at alting nok skal finde et sundt leje, hvor der også er plads til at være menneske.

”Alle vores værdier er blevet kastet op i luften, og lige nu prøver vi at gribe dem så godt, vi kan. Jeg ser mere sådan på det, at vi ikke helt har fundet ud af, hvordan vi vil leve med de digitale løsninger. Der har fx været så meget bekymring omkring unges skærmforbrug, men nu kan man læse, at de unge ikke gider sidde foran skærmen mere, de vil ud og være sammen med hinanden. I min generation er det efterhånden ugleset at sidde med opmærksomheden på telefonen ved en middag. Sådan var det ikke for et par år siden. … Vi skal passe på, hvordan vi forvalter alt det nye, og det er vigtigt at have opmærksomhed på, at vi har fremgang på alle parametre, undtagen hvordan folk har det, og dét skal der selvfølgelig fokuseres på. Men der sker bare også rigtig mange gode, opbyggende ting i verden i denne tid, og det vil jeg gerne have ud,” slutter Denis Rivin.

DENIS RIVINS MÆRKESAG
Med sin baggrund i kunsthistorie og digitaldesign har Denis Rivin lavet mange store kunst- og kulturprojekter både i Danmark og internationalt. Han er ophavsmand til kunstmagasinet Afart, har forestået performances med den russiske kunstgruppe Voina, været manager for forskellige bands og en masse andet iværksætteri. 

Lige nu gør han alt for at udbrede det, han kalder actual news. Det vil sige alle de positive nyheder om verdens tilstand, som vores bestående medier ikke formår at formidle. Han kalder sit virke folkeoplysende, og han formidler et nyt og kritisk optimistisk verdensbillede, blandt andet på Facebookprofilen ”Of Course Off Course”. Her kan man læse overraskende verdensnyheder om, at 86% af verdens befolkning nu kan læse, at flere i dag dør af at spise for meget end af sult, og flere dør af alderdom end af smitsomme sygdomme. For, som Denis Rivin siger: ”Det handler ikke om at ignorere de dårlige ting i verden. Man skal bare samtidig anerkende alt det gode, der sker.”

Denis Rivin anbefaler TEDed Talken: Hans & Ola Rosling ”How not to be ignorant about the world.”

DENIS RIVIN – kulturmøde og personlig disruption
I 1991 flygtede den dengang 7-årige Denis Rivin med sin far, mor og søster fra Ukraine til Danmark. Familien boede på to forskellige asylcentre og endte derefter i en ghetto i Roskilde. Denis Rivin lærte efter sigende dansk på tre måneder og har tilbragt hele sin skoletid i det almindelige danske skolesystem. Han har læst kunsthistorie og digitaldesign på Københavns Universitet.


af Christa Leve Poulsen

Denis Rivin taler og lægger op til debat om kulturmødet på Studieskolens Søndagssalon den 18. november 2018 - klik her for at tilmelde dig.