Malene Sibbersen

Malene Sibbersen har boet i Den Haag i Nederlandene. Hun er uddannet i nederlandsk fra Københavns Universitet. Malene har specialiseret sig i nederlandsk litteratur og grammatik og kommer gerne med læsetips og ekstra grammatiske øvelser til den enkelte kursist. Malene har undervist i nederlandsk på Studieskolen siden 2008.

Malene anbefaler lige nu:
Litteratur: Hermans’ De donkere kamer van Damokles er et must for enhver, der interesserer sig for nederlandsk litteratur. Wolkers’ Terug naar Oegstgeest giver et glimrende indblik i det calvinistiske Nederlandene fra det 20. århundrede.
Sted: Kom ud af Amsterdam og tag til nogle af de omkringliggende byer f.eks. Den Haag. Tag til Grote Markt, der en skøn plads fyldt med cafeer, hvor man kan nyde en god øl både ude og inde. Eller tag på loppemarked på Lange Voorhout over for parlamentet hver torsdag og søndag.
Spise: Nederlandene bugner af etniske restauranter. Prøv f.eks. indonesiske Istana i Den Haag – rigelige mængder mad og god service til billige priser.