29. januar 2018

SPROG SOM ADGANGSBILLET TIL EN ANDEN KULTUR

 
Sprog som adgangsbillet til en anden kultur
Hvis du er i tvivl om, hvorfor det er godt at lære sprog, kan vi varmt anbefale en såkaldt TED-talk om emnet. TED-talks er konferencer og foredrag, der ligger frit tilgængelige på internettet. På under ti minutter giver John McWhorter os fire grunde til, at vi skal lære et fremmedsprog.
Han siger blandt andet, at sprog er billetten til at komme ind i en kultur. Her på Studieskolen bruger vi ofte billedet, at ”sprog åbner døre” – det er vores erfaring, at vi kommer længere ind i en anden kultur, når vi kan sproget. Men det er også et godt billede, det med at sproget er en billet, sproget giver adgang til noget mere.
John McWhorter siger også, at det aldrig har været lettere at tilegne sig et sprog – og det har han fuldstændig ret i. Der er et utal af hjemmesider og apps, der tilbyder sprogundervisning på alle tider af døgnet, så man kan lære nyt eller bare blive bedre. Selvom Studieskolen lever af at sælge sprogundervisning på hold, så anbefaler vi gerne supplerende læring. Men se og hør selv hele foredraget – klik her.

 

Vælg et begyndersprog
Når du er blevet overbevist om, at du skal i gang med et nyt sprog, så kan vi - traditionen tro - tilbyde en vifte af begyndersprog. Vælg mellem arabisk, engelsk, finsk, fransk, græsk, grønlandsk, hebraisk, islandsk, italiensk, japansk, kinesisk, nederlandsk, persisk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, serbisk, spansk, svensk, thai, tyrkisk og tysk.
Intet sted i landet finder du så stor en koncentration og så stort et udvalg af sprog! Så det er bare med at komme i gang – klik her og vælg.

 

Sprog nord for København
Som du måske ved, samarbejder Studieskolen og LOF-Skolen om sprogkurser nord for København. Så hvis du vil lære sprog og ikke har mulighed for at komme ind til Københavns centrum, kan du alligevel møde vores undervisere i Ballerup, Farum, Lyngby og Holte. Her kan du vælge mellem engelsk, fransk, italiensk, japansk, kinesisk og spansk. Klik her for at se kurserne – de starter i begyndelsen af februar.

 

Vi håber at se dig på et af vores hold!

 

Venlig hilsen
Studieskolen