25. maj 2018

Vi passer stadig på dine data

 

Fra i dag gælder EU’s persondataforordning for alvor – derfor har vi, som så mange andre virksomheder, opdateret vores politik for, hvordan vi opbevarer persondata.
Klik her for at læse den.

 

Vi kan godt afsløre, at der ikke er mange ændringer, for vi har altid overholdt lovgivningen og i øvrigt bestræbt os på at sikre gennemsigtighed og sikkerhed i behandlingen af dine og andres data.

 

Vi vil ikke spørge dig, om du fortsat vil modtage vores nyhedsbrev – det behøver vi nemlig ikke, fordi vi kan dokumentere, hvornår du har tilmeldt dig. Vi har heller aldrig brugt det med at lokke folk til at få vores nyhedsbrev – man har altid selv aktivt skullet sætte et kryds for at tilmelde sig.

 

Og det kan næsten ikke være nemmere at framelde sig. Hvis du ikke længere vil modtage vores nyhedsbrev, så klik på linket nederst i mailen.

 

Selvom vi overholder alle regler, så er vi forberedt på, at der kommer flere spørgsmål end normalt. Derfor har vi oprettet en ny mailadresse persondata@studieskolen.dk. Den er du velkommen til at skrive til, hvis du har spørgsmål.

 

Venlig hilsen
Studieskolen