Menu

Ann-Marie Miletitch

Vi har bedt vores undervisere fortælle lidt om sig selv.

Ann-Marie Miletitch underviser i dansk på Studieskolen
”Jeg underviser i dansk på trin 1-5, og også på trin 6, og så er jeg for nylig begyndt at undervise på vores FVU-hold for udlændinge. Jeg er også med til at foretage den obligatoriske screening af de nye kursister, der ønsker at gå på et FVU-hold.
Desuden er jeg valgt til TR-suppleant.
Jeg har været ansat på Studieskolen siden 1993.
Jeg er cand.mag. i dansk og dansk som fremmed- og andetsprog, og jeg har også taget et par sproglige moduler på serbokroatisk. Sidste år tog jeg et modul i FVU i Aalborg.
Jeg bor i Birkerød med min samlever, Per. I fritiden kan jeg godt lide at rejse, og jeg holder både af aktiv ferie på cykel og stobyferie med museumsbesøg. Når jeg skal slappe rigtigt af, tager jeg havehandsker på og går i gang i vores have.”