Dansk for skandinaver (B1)
Start | 11.04.2023 |
Periode | 11.04.2023 til 06.06.2023 |
Lektioner | 36 |
Holdnr. | 02070-23 |
Underviser |
cand.mag.
Søren Kristensen |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. sal |
Lokale | Meddeles |
Tid |
tir 17.00 - 20.30 |
Pris | kr. 2.480 |
Tid |
tir 17.00 - 20.30 |
Lær at tale dansk med den rigtige udtale
Skandinaver har ikke svært ved at lære dansk, for vores sprog ligner hinanden i opbygning og ordforråd, og ofte kan du klare dig ved at tale "skandinavisk". I Skandinavien er dansk et nabosprog, så det er ikke så svært at lære som et fremmedsprog.
Men hvis du skal tilbringe lang tid i Danmark, er det alligevel en god idé at lære at tale godt dansk. For der er trods alt en del forskelle, ikke mindst i udtalen.
Vi arbejder med det helt grundlæggende ordforråd, du skal bruge, hvis du fx arbejder eller har familie i Danmark. Vi øver samtale på dansk i simple hverdagssituationer, det kan være, at du skal bestille mad og drikke på en café eller taler med nogle venner.
Det vigtige ordforråd
Når vi arbejder med ordforråd, har vi især fokus på forskellene mellem dansk og henholdsvis svensk og norsk. Et eksempel: Det danske purløg hedder ikke purjolök på svensk, men gräslök. Det svenske purjolök svarer på dansk til porre! Du kan hurtigt komme galt af sted, hvis du ikke kender de mange almindelige ord, der ligner hinanden, men betyder noget helt forskelligt.
Lær den korrekte udtale af dansk
En sjov udfordring på kurset er den danske udtale, som vi arbejder meget med. Læreren sørger for en masse dynamik i klassen, så det er ikke ensformigt at øve dansk udtale. Vi arbejder med at gentage ord og sætninger, og du og dine medkursister laver øvelser i små grupper, hvor I bliver rettet individuelt.
I den grammatiske del har vi fokus på forskellene mellem de skandinaviske sprog. Vi gennemgår substantiver, verber og pronominer. Et godt eksempel på forskellen mellem dansk og svensk er, at på svensk siger man det var jag, mens man på dansk siger det var mig.
Du lærer også at skrive mails og små, enkle tekster på dansk.
Vi taler dansk i timerne, lige fra første gang. Men hvis der er fx en instruktion, du ikke forstår, forklarer læreren det på svensk.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Undervisningsmateriale
Vi bruger kompendiet Tag det roligt, der er udviklet til danskundervisning for skandinaver. Det betyder, at vi kan have fokus på lige præcis det, der er udfordringen ved at lære dansk for skandinaver.
Underviseren udleverer kompendiet til dig første undervisningsgang, og det er inkluderet i kursusprisen.
Målgruppe
Kurset er målrettet skandinaver, dvs. det er for dig, der taler flydende svensk eller norsk. Du er også meget velkommen, hvis du er islænding eller finlandssvensk.
Praktisk info
Dansk for skandinaver 1 svarer til mellemniveauet B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Vi forventer, at du bruger cirka 2 timer om ugen på hjemmearbejde.