Menu

Skriv dansk (B2)

Start
mandag 31. maj
Pris
kr. 1.245
Lektioner
20
Start 31.05.2021
Periode 31.05.2021 til 28.06.2021
Lektioner 20
Holdnr. 04130-21
Underviser cand.mag. Helle Sahl Madsen
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 117
Tid man 17.00 - 20.30
Pris kr. 1.245
Tid man 17.00 - 20.30

Lær at skrive korrekte sætninger og gode tekster på dansk

Har du brug for at skrive mere klart og overbevisende på dansk? Måske skal du bruge det på dit arbejde, på din uddannelse eller bare i dit privatliv. Et korrekt og flydende skriftligt dansk giver dig større selvsikkerhed og er en forudsætning for succesfuld kommunikation. På dette kursus får du de værktøjer, du skal bruge, og en masse øvelse i at skrive.
Kurset er for dig, der allerede kan skrive forståeligt på dansk, men nu vil du gerne være endnu bedre og få mere styr på grammatik, sætningsopbygning og struktur på en tekst. Du er på CEFR niveau B2 eller har afsluttet FVU trin 4.
Du lærer at konstruere gode og korrekte sætninger, og du får også en større bevidsthed om, hvordan man skriver i forskellige genrer.
På kurset vil du få forbedret din skriftlige selvtillid, som bygges op over tid, når du skriver tekster, som bliver rettet.
Vi går praktisk til værks med skriveøvelser og skrivning af tekster, som du får feedback på.

Vi arbejder med mange forskellige slags tekster og grammatik


  • Vi tager udgangspunkt i danske avisartikler, danske podcasts og dansk litteratur, og så skriver vi os igennem genrer som portræt, debatindlæg, klumme og referat.

  • Vi arbejder også med tekster, der har relevans for dit arbejdsliv.

  • Du får et indblik i, hvad argumenterende, beskrivende og reflekterende tekster er.

  • Desuden arbejder vi med udvalgte grammatiske emner og brug af sproglige billeder.



Hvordan arbejder vi på kurset?
Til hver gang skal du læse nogle tekster, og så gennemgår vi dem i klassen.
Vi vil tale om detaljer i teksten, som viser, hvilken genre teksten er skrevet i. Derefter får du præsenteret den genre, som du selv skal skrive i til den enkelte undervisningsgang. Vi laver idéudvikling om emnet, enten på tavlen, enkeltvis eller i grupper, og på den måde kommer vi frem til en skabelon, som du kan arbejde ud fra, evt. med støtte fra læreren.
Vi arbejder med feedback - det kan være skriftlig feedback eller en fælles feedback, hvor vi inddrager for eksempel grammatiske emner, som volder problemer.
Vi arbejder også med omskrivning af tekster, så du lærer at optimere dine egne tekster mest muligt.

Praktiske oplysninger
Du får adgang til vores læringsplatform Moodle, hvor du kan finde din undervisningsplan, dit undervisningsmateriale, dine lektier og øvrige online ressourcer. Her kan du også kommunikere med læreren og de øvrige kursister.
Til hver gang skal du medbringe en computer, som du kan skrive dine tekster på.
Du skal regne med at bruge 2-3 timer om ugen på at læse tekster, som danner udgangspunkt for hver undervisningsgang.
Vi mødes én gang om ugen, hvor vi har 4 undervisningstimer. Kurset varer 6 uger.
Der er plads til 10-18 kursister på kurset.

Hvis vi på et tidspunkt må lukke for undervisning med fysisk fremmøde på grund af corona, fortsætter holdet med undervisning online.
Onlineundervisning på coronalukkede hold betragtes som almindelig gennemført undervisning, uanset om den enkelte deltager ønsker at gøre brug af denne mulighed eller ej.
Hvis vi må ændre til onlineundervisning, bortfalder kompensation i form af tilbagebetaling eller erstatningsundervisning.
Husk, at du altid kan annullere din tilmelding op til en uge, før dit kursus starter.

Helle Sahl Madsen Studieskolen dansk

Helle Sahl Madsen

Helle anbefaler:

Hvad er dit yndlingssted i København?
"Jeg er efterhånden kommet til at holde meget af Sundbyvester Plads på Amager. For mange er det bare navnet på linje 5C’s endestation, mens det for mennesker, der bor i nærheden af den, er en del af deres daglige liv. Ligesom resten af Amager er den en blanding af gammelt og nyt, grimt og smukt. Den sydlige af pladsen er afgrænset af et etagebyggeri a la det gamle Østberlin, mod øst ligger nogle store gamle villaer, mod nord etagebyggeri fra 1930’erne og mod vest ligger et lavt etagebyggeri, hvor der engang var en Irma.
Der er stor forskel på pladsen afhængigt af, om det er sommer eller vinter. Om vinteren bruges den mest som busholdeplads og stoppested, og flere hundrede mennesker står hver dag frysende og venter på linje 5C, 18, 35,77, 78 og 350 S.
Når det bliver forår, begynder man også at lægge mærke til træerne, de lange bøgehække og den hyggelige legeplads, der bruges flittigt af områdets børnefamilier. Smuk er pladsen vel egentlig ikke, men det er alligevel en ganske dejlig, grøn storbyoase ved porten ind til København."

Har du en dansk yndlingsforfatter?
"Digteren og forfatteren Tove Ditlevsen gjorde et stort indtryk på mig, da jeg var ung. Hendes beskrivelser af det svære og skrøbelige liv, en ulykkelig barndom og kærlighedssorger, gjorde meget stort indtryk på mig.
Tove Ditlevsen havde sin debut som forfatter som 22-årig med digtsamlingen Pigesind, som især handler om barndommens og ungdommens sorger og udfordringer. Den selvbiografiske roman ”Barndommens gade” betød også meget for mig, og da den blev filmatiseret i 1980’erne, var jeg en stor pige, der netop var begyndt at se voksenfilm i biografen.
Der har i mange år været lidt stille omkring Tove Ditlevsen, men i de senere år er hun blevet ”genopdaget” i Danmark, og lande som England og USA er også begyndt at interessere sig for hende."


Vis mereVis mindre

Skriv dansk (B2)

31. maj - 28. juni

Tilmeld