Dansk 3.1 (A2/B1)

Info

Holdnr.:

06042-19

Periode:

13.08.2019 til 17.09.2019

Pris:

kr. 1.095

Start:

13.08.2019

Tidspunkt:

tir 17:00 - 20:30

Lektioner:

24

Underviser:

BA Jacob Fabrin Born

Sted:

Vognmagergade 8, 2.sal

Lokale:

V262
Venteliste

Tal, læs og skriv dansk!
På kurset Dansk 3.1 bliver du både bedre til at tale dansk og får endnu mere styr på din grammatik. Du repeterer og udvider dit ordforråd, og efter kurset er du mere sikker, når du skal tale dansk uden for klassen - også hvis du skal tale om nye emner.

Vi taler bl.a. om disse emner:


  • at være udlænding i Danmark

  • normer på arbejdspladsen og i hverdagen

  • boligforhold

  • krop og bevægelse, fx om sportsgrene

  • frivilligt arbejde


Du lærer at være høflig på dansk, om forskellen på at tro og at synes og om forskellen på som og der.
Vi laver øvelser med står, sidder, ligger, løber, går og osv., og vi gennemgår og repeterer verber i alle former. Vi arbejder med tidsudtryk, modalverber, adjektiver og en masse andet.
Du får et mere præcist ordforråd. Eksempelvis arbejder vi med forskellen på mennesker, folk og personer.
Du læser tekster om autentiske personer og skriver e-mails til venner og klassekammerater. Vi taler om vores forskellige oplevelser af livet i Danmark.
Vi laver lytte- og videoøvelser, så du bliver endnu bedre til at forstå dansk.
Hver gang arbejder vi med udtale.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet Det kommer! er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister.
Det kommer! består af en grundbog, et kursistsite med lyd- og videoklip, læsetekster og en øvebog. Online kan du også finde supplerende tekster og øvelser. Hvert kapitel indeholder episoder, dialoger, tekster og grammatik med tilhørende opgaver og øvelser. Der er også opgaver til alle lyd- og videooptagelser.
Vi arbejder med kapitel 1-6.
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Dansk 3.1 svarer til overgangen mellem niveau A2 og B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget Dansk 1 og Dansk 2 på Studieskolen eller modul 1 og 2 på et sprogcenter.
Der er 4 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Jacob Fabrin Born

Dansk 3.1 (A2/B1)

13. august - 17. september

Venteliste