Dansk 3.2 (B1)

Info

Holdnr.:

06051-19

Periode:

28.08.2019 til 20.09.2019

Pris:

kr. 2.075

Start:

28.08.2019

Tidspunkt:

man 09:00 - 12:30
ons 09:00 - 12:30
fre 09:00 - 12:30

Lektioner:

44

Underviser:

cand.mag. Andreas Frydensberg Olsen

Sted:

Borgergade 14, 1. Sal

Lokale:

128
Tilmeld

Tal, læs og skriv dansk!
På kurset Dansk 3.2 bliver du både bedre til at tale dansk og får endnu mere styr på din grammatik. Du udvider dit ordforråd - både mundtligt og skriftligt - inden for forskellige emner, og når du er færdig med kurset, kan du læse og fortælle om korte avisartikler på dansk.

Vi arbejder bl.a. med disse emner:


  • uheld og ulykker, om alt det, der kan ske til hverdag og fest

  • sygdom og sundhed

  • livshistorier

  • personer vi beundrer

  • held og uheld


Du lærer både at tale og skrive om emnerne, og du får øvelse i at udtrykke din mening og diskutere et emne med andre. Vi fortsætter med nutid, datid, førnutid og fremtid, og vi laver øvelser med forskellen på når og da og forskellen på om og hvis.
Du lærer forskellige danske talemåder og metaforer.
Vi arbejder også med gradbøjning af adjektiver, adverbier, tidsudtryk og en masse andet.
I løbet af kurset skal du aflevere 4 opgaver, som du får feedback på.
Vi laver lytte- og videoøvelser, så du bliver endnu bedre til at forstå dansk.
Hver gang arbejder vi med udtale.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet Det kommer! er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister.
Det kommer! består af en grundbog, et kursistsite med lyd- og videoklip, læsetekster og en øvebog. Online kan du også finde supplerende tekster og øvelser. Hvert kapitel indeholder episoder, dialoger, tekster og grammatik med tilhørende opgaver og øvelser. Der er også opgaver til alle lyd- og videooptagelser.
Vi arbejder med kapitel 7-11.
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Dansk 3.2 svarer til midten af niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget Dansk 1 og 2 og Dansk 3.1 på Studieskolen eller modul 1 og 2 et andet sted.
Der er 12 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Andreas Frydensberg Olsen

Dansk 3.2 (B1)

28. august - 20. september

Tilmeld