Dansk 4.1 (B1)

Info

Holdnr.:

06064-19

Periode:

12.08.2019 til 18.09.2019

Pris:

kr. 1.375

Start:

12.08.2019

Tidspunkt:

man 16:30 - 18:40
ons 16:30 - 18:40

Lektioner:

30

Underviser:

cand.mag. Anna McNair

Sted:

Borgergade 12, 1. Sal

Lokale:

122
Venteliste

Tal, læs og skriv dansk!
På kurset Dansk 4.1 lærer du at udtrykke dig mere frit på dansk. Vi diskuterer forskellige emner i klassen og skriver om dem. Du bliver endnu bedre til at udtrykke din mening om forskellige forhold og til at diskutere med andre.
Du får øvelse i at lave korte debatindlæg og i at kommentere på andres indlæg.

Emnerne er bl.a.:


  • årets gang - årstider og begivenheder i løbet af året

  • helligdage, højtider, mærkedage og traditioner i Danmark og i verden

  • skole og uddannelse, fx det danske uddannelsessystem

  • musik - instrumenter, genrer og musiksmag


Vi arbejder med mere komplekse sætninger, samtidig med at vi har fokus på, at grammatikken bliver korrekt.
Dit ordforråd bliver mere og mere nuanceret, og vi arbejder med forskellen på nogle ord, man kunne tro betyder det samme. Vi øver forskellen på ord som nogen, nogle og nogle.
Vi repeterer modalverberne og arbejder med sætninger i aktiv og passiv. Vi arbejder stadig med tid og tidsfølge.
I løbet af kurset skal du aflevere 4 opgaver, som du får feedback på.
Vi laver lytte- og videoøvelser, så du bliver endnu bedre til at forstå dansk.
Hver gang arbejder vi med udtale og øver tryk, rytme og melodi i sætningerne.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Undervisningsmaterialet Det rykker! er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister.
Det rykker! består af en grundbog, en øvebog og et kursistsite med lyd- og videoklip. Online kan du også finde supplerende tekster og øvelser.
Grundbogen er inddelt i seks kapitler, og hvert kapitel indeholder episoder, dialoger, tekster og grammatik med tilhørende opgaver og øvelser. Der er også opgaver til alle lyd- og videoklip.
På kurset arbejder vi med kapitel 1-3.
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Dansk 4.1 svarer til anden halvdel af niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget Dansk 1, 2 og 3 på Studieskolen, eller hvis du har taget modul 1, 2 og 3 et andet sted.
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Anna McNair

Dansk 4.1 (B1)

12. august - 18. september

Venteliste