Dansk 5 (B2) - forberedelse til PD3 - online

Info

Holdnr.:

06081-19

Periode:

13.08.2019 til 03.12.2019

Pris:

kr. 1.895

Start:

13.08.2019

Tidspunkt:

tir 18:00 - 19:30

Lektioner:

32

Underviser:

BA Kaspar Bredahl Rasmussen

Sted:

online

Lokale:

online
Tilmeld

Forbered dig til Prøve i Dansk 3
Kurset er for dig, der har svært ved at komme til almindelig klasseundervisning. Her kan du forberede dig til Prøve i Dansk 3 uden at møde op på skolen. Der er én fælles mødegang om ugen, men den foregår online, så fysisk behøver du ikke være i København.
For at du får noget ud af kurset, er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt med dansk, også når der ikke er onlineundervisning.
Vi forbereder den afsluttende Prøve i Dansk 3 med læsning, skrivning og mundtlig præsentation.
Vi læser aktuelle tekster, for eksempel avisartikler, og bruger korte tv-programmer som lytteøvelse.
Vi diskuterer emner inden for sundhed, velfærdsstaten, politik, det globaliserede arbejdsmarked og kulturtilbud.
Du får øvelse i at udtrykke dine ege synspunkter og holdninger om almindelige emner, det kan fx være ligestilling, miljø, medieforbrug, folkeskolen, børneopdragelse, sundhed og livsstil. Vi arbejder både mundtligt og skriftligt med emnerne, og vi har fokus på, at dit sprog bliver korrekt og nuanceret.
Du lærer at holde et kort oplæg om et emne, du kender i forvejen, og du lærer at skrive en personlig e-mail og et essay om danske samfundsforhold.
Vi arbejder stadig med grammatik og udtale.

Du får øvelse i forskellige talehandlinger:


  • at foreslå noget

  • at beskrive noget

  • at forklare noget

  • at give eksempler på noget

  • at vurdere fordele og ulemper ved noget


Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen
Vi bruger onlinematerialer, der er udviklet af Studieskolens egne undervisere specielt til forberedelse af Prøve i Dansk 3.

Hvordan foregår undervisningen?
Du skal arbejde ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. Én gang om ugen er der fælles undervisning online, hvor vi arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser. Vi træner også udtale og laver lidt grammatik.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Dansk 5 svarer til niveau B2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget Dansk 1, 2, 3 og 4 på Studieskolen, eller hvis du har taget modul 1, 2, 3 og 4 et andet sted.
Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.

Kaspar Bredahl Rasmussen

Dansk 5 (B2) - forberedelse til PD3 - online

13. august - 3. december

Tilmeld