Menu

Intensivt dansk sommerkursus - basisniveau (A2)

Start
mandag 25. juli
Pris
kr. 4.975
Lektioner
60
Start 25.07.2022
Periode 25.07.2022 til 12.08.2022
Lektioner 60
Holdnr. 8812-22
Underviser cand.mag. Jeanette Dideriksen
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 133
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30
Pris kr. 4.975
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30
Udsolgt

Kurset for dig, der kan lidt dansk
Her lærer du at fortælle mere om dig selv, for eksempel hvordan du har det lige nu, og hvad du har lavet. Du lærer også at tale om andre almindelige emner på dit arbejde, i dit privatliv, og når du bor på hotel eller går på restaurant.
Du lærer mange nye ord, som du kan bruge i forskellige situationer. Vi gennemgår selvfølgelig også grammatik. Det hjælper dig, når du skal have lidt mere komplekse samtaler.

Når du er færdig med kurset, kan du:


  • være med i en simpel samtale om almindelige, dagligdags emner - det kan for eksempel være arbejde eller studie

  • fortælle om fremtiden (hvad har du selv af planer?) og fortiden (hvad har du lavet tidligere?)

  • fortælle om, hvordan du har det, og hvorfor

  • læse en længere tekst og finde den vigtigste information

  • forstå nogle instruktioner, der bliver sagt langsomt



Vi arbejder med alle sprogfærdigheder i undervisningen - det vil sige, at du lærer både at forstå, tale, læse og skrive dansk.

Grammatik og udtale
Inden for grammatikken arbejder vi blandt andet. med verber i forskellige tider, adjektiver, ordstilling og andre ting, der er vigtige for at forstå og blive forstået på dansk.
Udtale er altid i fokus i timerne, og især arbejder vi med, at du får mere fluency, når du taler dansk.

Undervisningsmateriale
Vi bruger undervisningsmaterialet Danish to Go 2 - et omfattende materiale, der er udviklet af undervisere på Studieskolen.
Danish to Go 2 består af en grundbog, en aktivitetsbog samt et omfattende online læringssite med lyd, video og øvelser samt grammatik og ordforråd. Hvert kapitel blander materiale fra bøger, video, lydfiler m.m.

Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også adgang til vores online læringsmiljø Moodle, hvor du kan kommunikere med din underviser, tjekke opgaver og få opdateret information.

Kulturprogram
Om eftermiddagen og om aftenen tilbyder Studieskolen en række forelæsninger om dansk sprog og kultur, workshops, ekskursioner og sociale arrangementer.
Her får du en introduktion til dansk politik, litteratur, historie og hverdagsliv. Se programmet her på hjemmesiden.
Se kulturprogrammet her: https://www.studieskolen.dk/da/dansk/sommerkurser/kulturprogram (kopier url'en over i en anden browser).

Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, svarende til niveau A1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Der er 20 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Jeanette Dideriksen

Jeanette anbefaler:
"Jeg har altid syntes, Amager er noget helt specielt, og især Dragør! Dragør er et godt sted at tage hen, hvis man gerne vil gå en tur ved vandet eller slappe af. Her kan man sidde i fred og ro på en bænk eller café og kigge ud over den lille hyggelige havn, mens man lytter til mågernes skrig og lader tankerne flyve. Der er masser af stemning, og hvis det er lidt uklart, hvad fænomenet ”dansk hygge” dækker over, så synes jeg, Dragør er et godt bud. Og så er der jo også udsigt til broen, der forbinder Danmark og Sverige. Måske kender du allerede den dansk-svenske tv-serie ”Broen” - og her er det mere uhyggeligt end hyggeligt. Når du alligevel er på disse kanter, så kunne du tage en tur forbi den legendariske Flyvergrill ved Københavns Lufthavn! Her letter og lander fly fra hele verden lige for næsen af dig, og også her er stemningen helt speciel. Der er både professionelle med store telelinser og almindelige familier, der bare synes, det er sjovt at se flyene så tæt på.

Men du kan selvfølgelig også finde mange spændende steder inde midt i København. Assistens Kirkegård på Nørrebro (bag de lange gule mure) er virkelig et interessant sted. Men vær opmærksom på, at københavnerne mere bruger kirkegården som en park end en kirkegård, ellers kan man blive ret overrasket. Her kan du støde på mange gravsteder, hvor berømte danskere ligger, bl.a. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og sangerinden Natasja, der døde meget ung. Og hvis den danske sommer (ved et mirakel!) ikke består af alt for meget regn, så er der enormt mange gode - og gratis – tilbud rundt omkring i parker og på pladser, såsom musik, gratis filmforevisning, sommerdans i Fælledparken, hvor du kan få gratis danseundervisning i forskellige stilarter, etc. - you name it!"
Vis mereVis mindre

Intensivt dansk sommerkursus - basisniveau (A2)

25. juli - 12. august

Udsolgt