Menu

Marianne Haugaard Hansen

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted, noget dansk musik eller en dansk kunstner. Her kan du se, hvad Marianne vil anbefale.

Dit yndlingssted
”Landbohøjskolens have på Frederiksberg er klart et af mine favoritsteder i København. Haven er noget mindre og ikke så velbesøgt som for eksempel Frederiksberg Have og er af den grund (i mine øjne) lidt af en perle. Den huser både gamle træer, velordnede blomsterbede og en rosenhave, så jeg kommer der ofte for at læse en bog, holde picnic eller spille petanque på den bane, man også kan finde der. Derudover findes der i sommerperioden også en lille cafe, hvor man kan få sig en kop kaffe eller en forfriskning.”

Din dansk yndlingskunstner

”Den danske musiker Søren Huss laver nogle virkelig smukke og ofte ret melankolske sange, som er perfekte at lytte til på en klassisk dansk gråvejrsdag. Noget af det, jeg især sætter pris på ved hans musik, er, at hans tekster både er smukke, rørende og meget ærlige.”