Meningsfuld undervisning med CEFR

Start | 03.10.2023 |
Periode | 03.10.2023 til 03.10.2023 |
Lektioner | 6 |
Hold nr.: | 9043-23 |
Underviser |
Stine Lema |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. sal |
Lokale | 124 |
Tid |
tor 09.30 - 15.30 |
Pris | kr. 2.800 |
Nedsat pris | kr. 2.400 |
Tid |
tor 09.30 - 15.30 |
Forstå Den Fælles Europæiske Referencerammens for Sprog (CEFR), og lær, hvordan du som sproglærer kan arbejde på en relevant og sjov måde med CEFR. Du lærer, hvordan du på en meningsfuld måde kan overføre CEFR til din hverdag og din undervisning.
På dagen får du konkrete øvelser til sjovere og mere motiverende undervisning, og du lærer at arbejde med referencerammens forskellige sprogfærdigheder (læse, lytte, skrive, tale og samtale).
Hvordan foregår det?
Kurset er praksisnært, og du arbejder med konkrete øvelser og aktiviteter, som du undervejs får mulighed for at tilpasse til dit behov, så du kan anvende dem direkte i din egen undervisning efter kurset.
På kurset lærer du:
- hvordan CEFR bedst kan forstås og implementeres som et kommunikativt redskab i undervisningen
- hvordan CEFR kan bevidstgøre dine elever om deres egen progression gennem selvevaluering
- hvordan du bruger niveauerne til at planlægge din undervisning
Efter kurset er du:
- klar til at bruge CEFR som måleredskab af elevernes progression
- klar til at anvende selvevaluering i samarbejde med eleverne
- blevet klogere på din egen undervisningspraksis
Kursusform
Vi arbejder praksisnært og veksler mellem teoretisk og metodisk introduktion, gruppearbejde og afprøvning af de konkrete værktøjer som kommunikative øvelser, du kan integrere direkte i din undervisning.
Det praktiske
Afmeldingsfrist er 10 dage før kursusstart.
I prisen er inkluderet både undervisningsmateriale og forplejning.
Kurset foregår på Studieskolen, København K.
Derfor kan vi undervise dig i CEFR
Da CEFR blev indført på europæisk niveau i 2001, var Studieskolen nogle af de første i Danmark, der begyndte at arbejde efter den nye niveauinddeling. Simpelthen fordi metoden gav rigtig meget mening i vores undervisning. Siden har vi løbende implementeret metoden mere og mere i vores arbejde. Herunder har vi videreudviklet de officielle CEFR-evalueringsskemaer, så de passer bedre til dansk brug. Disse forbedrede selvevalueringsskemaer gennemgår vi også med dig på kurset, så du fremover kan bruge dem, både når du forbereder dig, og når du giver eleverne feedback. Du kan også bruge dem som en del af undervisningen, hvor eleverne netop skal reflektere over, hvor godt de selv klarer sig.
Målgruppe: Gymnasielærere
Underviser: Christoph Schepers og/eller Stine Lema
Christoph er uddannet i tysk og voksenunderviser og har været ansat på Studieskolen siden 2002. Her har han både været daglig leder og deltaget i mange udviklingsprojekter, hvor vi har udviklet og testet forskellige undervisningsmetoder. Christoph er en af dem, der har arbejdet mest indgående med CEFR.
Stine Lema er uddannet i voksen pædagogik og har undervist i engelsk. Hun har været ansat på Studieskolen side 2011. Her har hun været daglig leder for engelskafdelingen og team leder for Cambridge English eksaminatorer i Danmark, hvor det at arbejde med CEFR niveauerne har været en integreret del af hendes arbejde.