Menu

Debat på fransk og dansk om kropssprog

24. januar 2020

Les gestes en France
Kom og hør vores underviser Estelle Le Bonnec fortælle på letforståeligt fransk om fransk kropssprog.

Franskmændene bruger i høj grad kropssprog og ikke mindst hænderne, når de taler. Bliver du bedre til fransk, hvis du også taler med hænderne? Hvorfor bruger franskmændene så meget kropssprog og danskerne så lidt?

Gestik og fagter er meget brugt i Frankrig og hele Sydeuropa. De understreger den talendes følelser og meninger. Hvert land har sine egne regler, og det kan være lidt svært for en dansker at forstå fx en franskmand, som bruger mange forskellige fagter. Og franskmænd elsker at bruge fagter!

Hvordan siger franskmænd ’pyt’ eller ’den må du længere ud på landet med’? Hvordan bruger en franskmand sin krop og især sine fingre til at sige, at han er sulten, træt eller bange?

Estelle demonstrerer, hvordan de forskellige franske fagter ser ud, og du lærer at afkode dem.

Debatten tager udgangspunkt i Estelles introduktion til fransk kropssprog og gestik. Hvad siger kropssprog og gestik om en befolkning?  Du kan diskutere på fransk, dansk eller kropssprog

Det foregår:
Fredag 24. januar 2020 kl. 10.30-12.00
Studieskolen, Borgergade 14, 1. sal, aud. 131

Det er gratis, men vi beder om tilmelding - tilmeld dig nedenfor.