Menu

Er julen under forandring?

02. december 2022

Julen er til debat på Studieskolen

Vi nærmer vi os årets største højtid i Danmark – jul – men hvad betyder jul egentlig for os i Danmark og for mennesker andre steder i verden? Hvor meget af den danske jul stammer fra andre lande?

Vi har inviteret Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, Dansk Folkemindesamling, og Tore Leifer, kulturjournalist og forfatter, til at pege på julens paradokser i Danmark. Caroline er historiker og har skrevet en ph.d. om madopskrifter. Og så er hendes livret i øvrigt risengrød. Tore kender du måske som vært på Kulturen på P1. Han er også flittig forfatter og foredragsholder, og en rød tråd i hans virke er at se på kunst og kultur som det sted, hvor vores samtale om os selv og vores samfund kan finde sit udtryk. Og så afskyr han risengrød.

Hvad er meningen med jul for dig? Deltag i debatten
Deltag i debatten efter Carolines og Tores oplæg. Julen er til stede i det offentlige rum, men er samtidig også meget privat og personlig for de fleste. Er det også sådan i andre lande? I Danmark er julefrokosten et fast indslag på alle arbejdspladser. Hvilken rolle spiller julefrokosten?

Kom tæt på jul i andre lande
Efter debatten om jul i Danmark inviterer vi dig til at stille spørgsmål til andre landes jul. En række af vores undervisere præsenterer deres land eller egns juletraditioner, og her fortsætter debatten om meningen med jul – for den enkelte, for familien, for samfundet, for nationaliteten. Er der mon sammenfald eller stor forskel fra land til land? Der er julehygge og julegodter i Studieskolens lokaler under arrangementet.

I forskellige lokaler præsenterer vi forskellige lande/egne og forskellige traditioner. Lær mere om:

  • Fransk jul
  • Islandsk jul
  • Italiensk jul
  • Kinesisk jul
  • Polsk jul
  • Spansk jul

Det foregår:

2. december 2022 kl. 16.00-18.00
Studieskolen, Borgergade 12, 1300 København K

Lokalenummeret kan du se på tavlen, når du kommer ind.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding - tilmeld dig her.

Vi byder på lidt søde julesager. Drikkevarer kan købes.