Menu

Fransk film og debat: Ce que le jour doit à la nuit

06. januar 2023

Kan du lide fransk film? Vil du lære den franske kultur bedre at kende igennem film? Er du nysgerrig på forskellige aspekter af den fransktalende verden? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit fransk?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se en fransk film og deltag i den efterfølgende debat. Alle er velkomne.

Kamel Benkaaba underviser i fransk på Studieskolen og i film og filmhistorie på Københavns Universitet. Han præsenterer filmen på letforståeligt fransk og udpeger vigtige steder og elementer i filmen, som du bør bemærke.
 
Efter filmen går debatten i gang.

Du kan vælge at debattere på fransk eller på dansk. Vores fokus er de aspekter, som Kamel Benkaaba har introduceret før filmvisningen. Debatten giver plads til din personlige mening om filmen og dens temaer.

Dagens film er Ce que le jour doit à la nuit (2012) Alexandre Arcady. Der er flere temaer i filmen: Den umulige kærlighed, krigen i Algeriet, venskab og familie.
Ce que le jour doit à la nuit er en filmatisering af Yasmina Khadras mesterværk. Filmen er et fremragende historisk drama, der strækker sig fra 1939 til 2010.

En espérant vous voir nombreux !

Det foregår:
Fredag 6. januar 2023 kl. 16.00-20.00
På Studieskolen, Borgergade 12, 1. sal



Du kan se lokalet på vores infotavle, når du ankommer.

Det er gratis, men du skal tilmelde dig. Det kan du gøre her.

Arrangementet er udsolgt, og der er ikke flere pladser.