Menu

Spansksproget film og debat

05. november 2021

Kan du lide spansksprogede film? Vil du lære den spansktalende kultur bedre at kende igennem film? Er du nysgerrig på forskellige aspekter af den spansktalende verden? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit spansk? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se spanske film og deltag i den efterfølgende debat. Alle er velkomne.

Underviser Anne Højgaard Christiansen laver på letforståeligt spansk en kort introduktion til Pedro Almodóvars univers, filmen og de særlige elementer, som det er væsentligt at være opmærksom på under filmvisningen.

Efter filmen går debatten i gang.

Du kan vælge at debattere på spansk eller på dansk. Vi taler om de aspekter, underviseren har introduceret før filmvisningen, og vi kommenterer, hvilke aspekter du lagde mærke til i filmen, hvorfor du godt kunne lide den, eller hvorfor den ikke talte til dig, og hvad du tænker om filmens temaer.  

Vi skal se filmen "Hable con ella" (Pedro Almodóvar, 2002, Spanien) (112 minutter).
Den største filmskaber i nyere tid i Spanien må siges at være instruktøren Pedro Almodóvar, som  har præget spansk film gennem 40 år med sin sans for billeder og melodramatiske komedier med et kulørt persongalleri.  
Almodóvar var trendsætter og spydspids i La movida-bevægelsen, den kulturelle og seksuelle frigørelse, der fulgte i kølvandet på demokratiet efter over 40 års diktatur under Franco. Et af hans absolutte mesterværker er Hable con ella (Tal til hende), hvor vi møder temaer som venskab og kærlighed, kønsroller, frigørelse og typiske Almodovar-elementer som TV-journalisten, tyrefægtning og den bramfrie dialog, som han er mester i.

Det foregår:
Fredag 5. november 2021 kl. 16.00-18.30
Borgergade 12, 1. sal, lokale meddeles


Det er gratis, men du skal tilmelde dig. Det kan du gøre her.