Menu

Spansksproget film fra Argentina og debat

09. juni 2021

Kan du lide spansksprogede film? Vil du lære den spansktalende kultur bedre at kende igennem film? Er du nysgerrig på forskellige aspekter af den spansktalende verden? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit spansk? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se spanske film og deltag i den efterfølgende debat. Alle er velkomne.

Underviser Teresa Alcacio laver på letforståeligt spansk en kort introduktion til filmen og de særlige elementer, som det er væsentligt at være opmærksom på under filmvisningen. Efter filmen går debatten i gang. Du kan vælge at debattere på spansk eller på dansk. Vi taler om de aspekter, underviseren har introduceret før filmvisningen, og kommenterer, hvilke aspekter du lagde mærke til i filmen, hvorfor du godt kunne lide den, eller hvorfor den ikke talte til dig, og hvad du tænker om filmens temaer.   

Vi skal se filmen La Odisea de los Giles (Sebastián Borensztein, Argentina, 2019 - 96 minutter). Filmen er baseret på årene med økonomisk krise i Argentina i perioden fra 1998 til 2002. En gruppe borgere i den lille argentinske by Alsina opdager, at de opsparede midler, som de havde sat i banken til etablering af et andelsselskab, er blevet beslaglagt, fordi en advokat og en bankchef har rottet sig sammen for at fuppe dem. For at genvinde de tabte penge organiserer borgerne sig og lægger en plan. De undersøger mulighederne for at hævne sig på en helt særegen måde og dermed få en velfortjent hævn.

Det foregår:
Onsdag 9. juni 2021 kl. 12.15-14.45
Borgergade 12, 1. sal, lokale meddeles


Det er gratis at være med, men du skal tilmelde dig. Det kan du gøre her.