Menu

A2/B1 Kom til filmfestival i San Sebastián - foredrag på letforståeligt spansk

Dato
30.10.2020
Pris
kr. 125
Start 30.10.2020
Lektioner 2
Holdnr. 1592-20
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Pris kr. 125

Film er en fantastisk kilde til kulturforståelse: gennem film kan du besøge hele verden og opleve, hvordan vores forhold både ligner hinanden og adskiller sig fra hinanden.
Latinamerikanske film har ofte temaer som politik og kampen for overlevelse, men også menneskelig varme og overraskende måder at håndtere livets udfordringer på - alt sammen pakket ind i storslåede landskaber og autentiske miljøer.
Spanien byder på sine specielle spanske temaer, som nok mere ligner vores - eksistentielle problemstillinger, kærlighed, komedier og familiedramaer - og som dog alligevel adskiller sig fra vores.

Hvert år i september finder en stor international filmfestival sted i San Sebastián i Nordspanien, hvor der er mulighed for at se alle de nye spanske og latinamerikanske film.
Anne Højgaard Christiansen, der underviser her på Studieskolen, har gennem 18 år deltaget i festivalen for den danske presse, og hun fortæller her om sæsonens vigtigste film, viser klip fra dem og anbefaler, hvilke af dem der er værd at holde øje med i de danske biografer.

Anne Højgaard Christiansen holder foredraget på letforståeligt spansk (A2-B1).

Anne Højgaard Christiansen

Jeg hedder Anne og er cand.mag. i spansk og mediefag fra Københavns Universitet. Jeg har beskæftiget mig med spansk og latinamerikansk sprog og kultur, lige siden jeg som 24-årig var på interrail i Europa og kom igennem Madrid. Her mødte jeg en pige i Retiro-parken i Madrid, og jeg spurgte hende på engelsk, om hun kunne vise mig vej til et toilet. Hun bad mig følge med, og jeg forsøgte at tale med hende i de samtlige 20 minutter, vi gik sammen. 
Men da hun ikke talte engelsk og jeg ikke spansk, blev det til en vandring i ufrivillig tavshed. 
Da jeg kom hjem til Danmark besluttede jeg at lære spansk, og siden gik det slag i slag med en lang rejse til Sydamerika (Ecuador, Peru og Colombia) og derefter et universitetsophold i Oviedo i Nordspanien.
Jeg har læst spansk som hovedfag på universitetet i København og har både undervist voksne og gymnasieelever gennem de sidste 12 år. Jeg har været i Spanien mindst en gang årligt – mest i nord, men også i Madrid, Malaga, Sevilla og Granada.
Den by, jeg dog kender bedst, er nok San Sebastián i Baskerlandet, hvor jeg har deltaget i den internationale filmfestival gennem de sidste 15 år. Efter min mening en af de absolut smukkeste byer i Spanien med sin beliggenhed ved Atlanterhavskysten – byen kaldes også for ’Lille Rio’. Og så er byen også kendt for de overdådige tapas, som her er lidt anderledes og kaldes pintxos. Min store interesse for spansksprogede film har jeg fået afløb for som skribent for blandt andet Weekendavisen og ved kurser på Folkeuniversitetet.
I 1993 blev jeg pilgrim på cykel fra Pamplona til Santiago de Compostela i det vestligste Spanien, og det var en stor oplevelse for mig. Jeg har også været i Nicaragua og Mexico, og jeg er slet ikke færdig med at opleve den latinamerikanske verden med den mangfoldige natur og kultur.

Vis mereVis mindre

A2/B1 Kom til filmfestival i San Sebastián - foredrag på letforståeligt spansk

Tilmeld