A2/B1 Picasso, Cézanne et Aix-en-Provence - foredrag på letforståeligt fransk
Start | 10.11.2023 |
Lektioner | 2 |
Arrangement nr. | 1238-23 |
|
|
Sted | Gothersgade 14, 1. sal |
Pris | kr. 195 |
Hvad har Aix-en-Provence, Picasso og Cézanne til fælles?
Kom og hør Jacqueline Rousselon fortælle om Aix-en-Provence, Picasso og Cézanne.
Dagens foredrag bliver anekdoter om Cézanne, Aix-en-Provences historie og ikke mindst om, hvordan Cézannes arbejde inspirerede Picasso. Derudover vil Jacqueline også tale om voldsomheden i Picassos værker set med nutidens øjne.
Cézannes fødeby
Kubismens mester Pablo Picasso gik bort for 50 år siden i 1973. Han døde i Mougins.
Hvad bragte Picasso til Aix-en-Provence? Frankrig var Picassos andet fædreland. Først trak Paris, siden Côte d?Azur og så Provence. Picassos store interesse for Aix-en-Provence skyldtes uden tvivl, at det er Cézannes fødeby, som han aldrig kunne frigøre sig fra.
Aix-en-Provence er en af de smukkeste byer i Sydfrankrig. Byen er kun 30 km fra storbyen Marseille, og er en perle af skønhed. Siden middelalderen har Aix-en-Provence været kunstens by. Malerkunst, dans og musik fejres ved festivaller, som tiltrækker publikum fra hele verden. Byens universitet tiltrækker også studerende - både franske og internationale. De giver byen et evigt ungdommeligt præg og en livsglæde, som smitter.
Byen har været mål for mange kunstnere, mange har bosat sig i byen og nogle har som Cézanne haft et helt særligt nært forhold til byen. Bjerget Sainte-Victoire er takket være Cézanne nærmest blevet en helligdom. Myten fortæller, at han malede det mere end 80 gange, og det var dette bjerg, som gjorde at Picasso købte et slot nær Aix-en-Provence for at være så tæt på det som muligt.
À bientôt !
Vi serverer et glas vin i pausen, som er inkluderet i prisen.
Kl. 16.30-19.00