Menu

A2/B1 Molière- foredrag på letforståeligt fransk

Dato
25.11.2022
Pris
kr. 150
Start 25.11.2022
Lektioner 2
Holdnr. 1255-22
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Pris kr. 150

Molière: Frankrigs fornyer af teatret

Approchez et venez de toutes vos oreilles. Prendre part au plaisir d'entendre des merveilles. (Molière, Les Femmes savantes, III, 2)

Hvor godt kender du egentlig Molière? Har du favoritter blandt hans mange teaterstykker, som ofte spidder klassesamfundet, køns ? og aldersforskelle? Molière får os til at se på os selv og hinanden og le ? nogle gange af os selv, men bestemt også af de andre. Hans pen er både blid og hård. Er han ironisk eller oprigtig? Han udstiller småligheden og traditioner, som ikke længere giver mening. Han hylder de kvikke og modige og gør tykt nar af de selvoptagede og selvgode. Og utroligt nok på tværs af århundrederne, så taler hans personer til os i dag - vi genkender typerne og konflikterne, og vi græmmes og griner.

Sprogligt er Molière en sand fornøjelse, og heldigvis var han utroligt produktiv - i mange år udgav han mindst et nyt værk om året. Han var en superstjerne i sin samtid, han var venner med den unge kong Louis XIV, og han fornyede den franske scene ved at lade skuespillerne spille mere naturligt i stedet for at deklamere deres replikker. Molière var moderne for sin tid, og han turde bl.a. skrive om uddannelse og kvinder, social vold, medicinens og kirkens magt. Disse emner ledte til en del konflikter og upopularitet i visse dele af samfundet.

Kom og hør Jacqueline Rousselon fortælle om Molière, hvis rigtige navn var Jean-Baptiste Poquelin, og hvis 400-års fødselsdag fejres i 2022. I Paris? metro kan man i år se citater fra Molières teaterstykker, og man kan vist roligt sige, at Molière er den mest populære franske dramatiker. Han blev født i Paris den 15. januar 1622 og døde den 17. februar 1673 lige efter at have forladt scenen. Så selv hans død var dramatisk. Blandt de mest kendte værker er L'École des femmes, Tartuffe, Dom Juan, Le Misanthrope, L'Avare, Le Bourgeois gentilhomme og Le Malade imaginaire.

A bientôt !

Jacqueline Rousselon

Jacqueline Rousselon er født i Marseille i Frankrig, og hun har boet i Danmark i 20 år. Jacqueline er, hvad der svarer til cand.mag. fra Frankrig. Hun har 20 års erfaring i at undervise i fransk sprog, kultur og samfund ikke bare i Danmark, men mange steder i hele verden. Jacqueline har f.eks. undervist i Aix-en-Provence, i Vermont i USA og på Harvard University i USA.
Jacqueline tager til Frankrig to-tre gange om året for at være sammen med familie og venner.

Jacqueline anbefaler lige nu:
Steder: Prøv de forskellige franske regioner, én ad gangen, de er meget forskellige indbyrdes. Det er blandt andet variationen mellem regionerne, der gør Frankrig så spændende. Hvis man er i Frankrig i længere tid, så kan man opleve noget helt andet, hvis man tager på en weekendtur til en anden region, det kan blive helt eksotisk.
Mad: Igen er det de regionale forskelle, der er mest fascinerende. Man skal spise det lokale køkken, det gør franskmænd altid. Prøv f.eks. om sommeren maden fra Sydfrankrig, der er baseret på olivenolie og grøntsager. Det bedste kød er lam fra de franske alper, det har en helt unik kraftig smag.
Film: Hold øje med Grand-biografen i København. De viser mange gode franske film, især mandag eftermiddage. Franske film er ofte både sjove og underholdende og handler om almindelige menneskers historie. De kan helt klart anbefales.
Vis mereVis mindre

A2/B1 Molière- foredrag på letforståeligt fransk

Tilmeld