Menu

A2/B1 Joséphine Baker - foredrag på letforståeligt fransk

Dato
25.02.2022
Pris
kr. 195
Start 25.02.2022
Lektioner 2
Holdnr. 3235-22
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Pris kr. 195

Joséphine Baker

J'ai deux amours - mon pays et Paris sang Joséphine Baker.
Hvem var hun, og hvorfor har hun fået den ære at blive flyttet til Pantheon i Paris, hvor Frankrigs grands hommes ligger begravet? Indtil Joséphine blev flyttet til Pantheon den 30/11 2021 var der kun fem kvinder i den verdslige æres- og gravbygning for berømte franskmænd: Sophie Berthelot, (som hviler ved siden af sin mand kemikeren og politikeren Marcellin Berthelot), fysikeren Marie Curie, modstandskvinden Geneviève de Gaulle-Anthonioz, etnologen Germaine Tillion og politiker, minister og abortforkæmper Simone Veil. De ligger sammen med bl.a. Voltaire, Rousseau, Hugo og Zola.

Hvordan kan det være, at Joséphine har opnået denne ære nu, så mange år efter sin død i 1975? Hendes liv var fuld af histoirer- kom og hør Jacqueline Rousselon fortælle på letforståeligt fransk om de mange facetter i Joséphines liv. Hvilken rolle har hun spillet i fransk histoire og i kampen mod racisme? Hvorfor fik hun fransk statsborgerskab? Vidste du at Joséphine var mor til 12 børn, dansede i et skørt af bananer og havde en gepard som kæledyr? Der meget at fortælle om Joséphine og heldigvis kan vi også høre nogle af hendes sange, så kom og bliv klogere på en kvinde, som var meget mere end sangerinde.

Der er et glas vin inkluderet i prisen.

A bientôt !

Det foregår på Studieskolen, Borgergade 12.
Kl. 16.30-19.00

Jacqueline Rousselon

Jacqueline Rousselon er født i Marseille i Frankrig, og hun har boet i Danmark i 20 år. Jacqueline er, hvad der svarer til cand.mag. fra Frankrig. Hun har 20 års erfaring i at undervise i fransk sprog, kultur og samfund ikke bare i Danmark, men mange steder i hele verden. Jacqueline har f.eks. undervist i Aix-en-Provence, i Vermont i USA og på Harvard University i USA.
Jacqueline tager til Frankrig to-tre gange om året for at være sammen med familie og venner.

Jacqueline anbefaler lige nu:
Steder: Prøv de forskellige franske regioner, én ad gangen, de er meget forskellige indbyrdes. Det er blandt andet variationen mellem regionerne, der gør Frankrig så spændende. Hvis man er i Frankrig i længere tid, så kan man opleve noget helt andet, hvis man tager på en weekendtur til en anden region, det kan blive helt eksotisk.
Mad: Igen er det de regionale forskelle, der er mest fascinerende. Man skal spise det lokale køkken, det gør franskmænd altid. Prøv f.eks. om sommeren maden fra Sydfrankrig, der er baseret på olivenolie og grøntsager. Det bedste kød er lam fra de franske alper, det har en helt unik kraftig smag.
Film: Hold øje med Grand-biografen i København. De viser mange gode franske film, især mandag eftermiddage. Franske film er ofte både sjove og underholdende og handler om almindelige menneskers historie. De kan helt klart anbefales.
Vis mereVis mindre

A2/B1 Joséphine Baker - foredrag på letforståeligt fransk

Tilmeld