Menu

A2/B1 Le Tour de France - Le Grand Départ - foredrag på letforståeligt fransk

Dato
19.05.2022
Pris
kr. 175
Start 19.05.2022
Lektioner 2
Holdnr. 3237-22
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Pris kr. 175

Le Tour de France - Le Grand Départ - på let forståeligt fransk.

Vil du vide noget mere om verdens største og mest betydningsfulde cykelløb le Tour de France? Så kom og hør Jacqueline Rousselon fortælle om denne legendariske sportsbegivenhed ud fra et kulturelt og historisk perspektiv i anledning af at le Grand Départ i 2022 er lagt i Danmark.

Voilà ! Nu sker det! Danmark skal være vært for den 109. udgave af Tour de France. La Grande Boucle starter den 1. juli 2022 med en 13 kilometer enkeltstart i København. Dernæst følger 2. etape med 199 km. fra Roskilde til Nyborg og 3. etape med 182 km. fra Vejle til Sønderborg. Det er første gang i Tour-historien, at en Grand Départ går på tværs af et helt land. Normalt afholdes Grand Départ i en by eller en region.

Cykelkonkurrencen er legendarisk og er nu en af de mest sete sportsbegivenheder i verden. Det er den tredjestørste tilbagevendende sportsbegivenhed efter De Olympiske Lege og VM i fodbold. Tour de France er kørt siden 1903, kun afbrudt i årene 1915-1918 og 1940-1946 af verdenskrigene. Den første udgave af Tour de France blev afholdt i 1903, da Henri Desgrange, en tidligere cykelrytter, søgte efter en måde at øge salget af sin sportsavis, L'Auto, som var et alternativ til det konkurrerende dagblad, Le Vélo. Journalisten Géo Lefèvre foreslog, at Desgrange skulle lave et cykelløb Frankrig rundt og gennem dette løb hylde en af de mest populære sportsgrene i Frankrig - cykelsporten. I alt 21 ryttere gennemførte det første Tour de France-løb, mens antallet var 141 i 2021.

Der har været dansk deltagelse i Tour de France siden 1913, og i 2021 blev Jonas Vingegaard nr. 2 i løbet. I 1996 vandt Riis som første og hidtil eneste dansker løbet. Touren for alvor et begreb for den danske offentlighed med Riis' resultater, og ikke mindst takket være den poetiske cykelkommentator Jørgen Leth, som i 1990 lagde stemme til Touren. År efter år har Leth fortalt danskerne mange historier om Frankrig - både om geografi, kultur, historie og gastronomi.

Nu er det Jacquelines tur til at fortælle historier fra Touren.

Der er et glas vin inkluderet i prisen.

A bientôt !

Det foregår på Studieskolen, Borgergade 12.
17.00-18.30.



Jacqueline Rousselon

Jacqueline Rousselon er født i Marseille i Frankrig, og hun har boet i Danmark i 20 år. Jacqueline er, hvad der svarer til cand.mag. fra Frankrig. Hun har 20 års erfaring i at undervise i fransk sprog, kultur og samfund ikke bare i Danmark, men mange steder i hele verden. Jacqueline har f.eks. undervist i Aix-en-Provence, i Vermont i USA og på Harvard University i USA.
Jacqueline tager til Frankrig to-tre gange om året for at være sammen med familie og venner.

Jacqueline anbefaler lige nu:
Steder: Prøv de forskellige franske regioner, én ad gangen, de er meget forskellige indbyrdes. Det er blandt andet variationen mellem regionerne, der gør Frankrig så spændende. Hvis man er i Frankrig i længere tid, så kan man opleve noget helt andet, hvis man tager på en weekendtur til en anden region, det kan blive helt eksotisk.
Mad: Igen er det de regionale forskelle, der er mest fascinerende. Man skal spise det lokale køkken, det gør franskmænd altid. Prøv f.eks. om sommeren maden fra Sydfrankrig, der er baseret på olivenolie og grøntsager. Det bedste kød er lam fra de franske alper, det har en helt unik kraftig smag.
Film: Hold øje med Grand-biografen i København. De viser mange gode franske film, især mandag eftermiddage. Franske film er ofte både sjove og underholdende og handler om almindelige menneskers historie. De kan helt klart anbefales.
Vis mereVis mindre

A2/B1 Le Tour de France - Le Grand Départ - foredrag på letforståeligt fransk

Tilmeld