Film og debat: L'Armée des ombres
Start | 17.03.2023 |
Lektioner | 3 |
Holdnr. | 3271-23 |
|
|
Sted | Borgergade 14, 1. sal |
Pris | kr. 0 |
L'Armée des ombres (1969) af Jean-Pierre Melville
Cand.mag. og filmekspert Kamel Benkaaba lægger op til debat om sprog og film på letforståeligt fransk.
Får du også lyst til at tale noget mere fransk, når du har set en fransk film? Kan du lide film på fransk? Vil du lære den franske kultur bedre at kende igennem film? Er du nysgerrig på forskellige aspekter af den fransktalende verden? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit fransk? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se en fransk film og deltag i den efterfølgende debat med udgangspunkt i fransk filmhistorie.
Vi skal se L'Armée des ombres (En hær af skygger, 1969) af Jean-Pierre Melville. Filmen foregår under 2. Verdenskrig, da Frankrig var besat af nazisterne. L'Armée des ombres betragtes som et af de største mesterværker i fransk filmhistorie.
Filmen er baseret på Joseph Kessels roman af samme navn. Kessel skrev i øvrigt også romanen Belle de Jour. Vi følger et par måneder af nogle frihedskæmperes liv fra oktober 1942. Philippe Gerbier (Lino Ventura) er en stille byplanlægger, men samtidig meget aktiv i modstandsbevægelsen. Gerbier bliver stukket, ender i arbejdslejr, stikker af og indleder jagten på stikkeren, som skal likvideres. Undervejs møder han bl.a. modstandskvinden Mathilde (Simone Signoret).
Det er et meget personligt værk, og Melvilles egne erfaringer som soldat og modstandsmand fornemmes tydeligt i filmen. Filmens rytme og lydspor var en stor inspiration for nybølgeinstruktørere som Truffaut og Renoir.
Debatten efter Kamel Benkaabas oplæg kan foregå på både fransk og dansk. Du bestemmer selv, om du vil deltage på fransk. Der er nok at diskutere efter filmen.
Alle er velkomne.
En espérant vous voir nombreux !
Det foregår:
Fredag den 17. marts 2023 kl. 16.00-19.30
Borgergade 14., 1. sal. lokale 133
Du kan se lokalet på vores infotavle, når du ankommer.
Det er gratis, men du skal tilmelde dig. Det kan du gøre her.