Menu

Fransk film og debat: Les Grandes Manoeuvres

Dato
15.03.2024
Pris
kr. 0
Start 15.03.2024
Lektioner 3
Arrangement nr. 3296-24
 
Sted Borgergade 14, 1. sal
Pris kr. 0

Les Grandes Manoeuvres (1955) de René Clair
Kan du lide fransk film? Vil du lære den franske kultur bedre at kende igennem film? Er du nysgerrig på forskellige aspekter af den fransktalende verden? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit fransk?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se en fransk film og deltag i den efterfølgende debat med udgangspunkt i fransk filmhistorie.

Cand.mag. og filmekspert Kamel Benkaaba lægger op til debat om sprog og film på letforståeligt fransk.

Dagens film er Les Grandes Manoeuvres fra 1955, instrueret af den anerkendte franske instruktør René Clair. Filmen hedder "Den store manøvre" på dansk, og er et stort værk inden for den franske filmhistorie og repræsenterer en tidløs romantisk komedie, der stadig begejstrer og underholder publikum i dag.

Filmen foregår i en charmerende fransk landsby hen over sommeren. Her er en gruppe officerskolleger fra forskellige regimenter er stationeret. Handlingen centrerer sig omkring romantiske intriger, rivalisering og hjertekvaler, og den udforsker subtilt temaer som ære, kærlighed og klasseforskelle. Med en dygtig blanding af humor og følelser indfanger Les Grandes Man?uvres den franske atmosfære og skaber en uforglemmelig filmoplevelse.

Vi udforsker, hvordan René Clair formår at skabe en film, der på samme tid er let og dyb, romantisk og satirisk. Vi ser på filmens bemærkelsesværdige rollebesætning, herunder Gérard Philipe og Michèle Morgan, som leverer fantastiske præstationer.

Les Grandes Maoeuvres er en film, der fortsat inspirerer og fascinerer både filmelskere og kritikere. Den er et værdifuldt eksempel på den franske filmkunst og en hyldest til René Clairs evne til at skabe tidløse mesterværker.

Vi ser frem til at udforske og diskutere denne film og dens betydning i dag.

Debatten efter Kamel Benkaabas oplæg kan foregå på både fransk og dansk. Du bestemmer selv, om du vil deltage på fransk.

Alle er velkomne.

En espérant vous voir nombreux !

Det foregår:
Fredag den 15. marts 2024 kl. 16.00-19.00
Borgergade 14., 1. sal, lokale xx.


Det er gratis, men man skal tilmelde sig, da der er begrænset antal pladser.

Kamel Benkaaba

Kamel er født i Toulon i Frankrig og har boet i Danmark i 11 år. Han er cand.mag. i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet og har desuden et maîtrise-diplom i information og kommunikation fra Aix-en-Provence. Kamel  er ekstern lektor i  Film- og Medievidenskab og har også undervist i fransk på Københavns Universitet. Han har 25 års erfaring i at undervise i fransk sprog på både folkeskole-, gymnasie- og universitetsniveau. Han har undervist på universitetet i Aix-en-Provence og har været gæsteunderviser på Sorbonne Nouvelle Universitet i Paris. Han holder jævnligt foredrag i både Danmark og Frankrig om fransk film og kultur.

Kamel anbefaler lige nu:
Steder: Sydfrankrig er min hjemegn, og jeg har derfor valgt tre fantastiske steder fra Provence, Alpes Côte d'Azur:

  • Porquerolles: en fantastisk ø med smuk natur i nærheden af Toulon, hvor Jean-Luc Godard har lavet "Pierrot le fou" med Anna Karina.
  • Les Calanques fra Marseille (Luminy) til Cassis: en vidunderlig vandretur på 20 km langs kysten.
  • Les Baux-de-Provence: en af Frankrigs smukkeste landsbyer som ligger 20 km syd for Avignon, hvor man kan opleve usædvanlige kunstudstillinger.

Litteratur: Selvom det er en meget barsk historie, vil jeg anbefale Leila Slimanis "Chanson douce", som fik den største litterære pris i Frankrig i 2016 (Prix Goncourt). Jeg vil også nævne Négar Djavadis ambitiøse roman "Désorientale", der samler mange temaer, private såvel som historiske.

Film:
der er mange store instruktører i Frankrig, bl.a. François Ozon, Bruno Dumont, Claire Denis. Én af de mest udfordrende og spændende er efter min mening Philippe Grandrieux, hvis film er eksperimentelle og giver tilskueren en stærk sanseoplevelse.

Vis mereVis mindre

Fransk film og debat: Les Grandes Manoeuvres

Tilmeld