Film og debat - Dime cuando tú
Start | 15.03.2023 |
Lektioner | 3 |
Holdnr. | 3360-23 |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. sal |
Pris | kr. 0 |
Dime cuando tú (2021)
Kan du lide spansksprogede film? Vil du lære den spansktalende kultur bedre at kende igennem film? Er du nysgerrig på forskellige aspekter af den spansktalende verden? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit spansk? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se spansksprogede film og deltag i den efterfølgende debat. Alle er velkomne.
Vi skal se Dime cuando tú (2021, Gerardo Gatica, Mexico, 95 min). Filmen præsenterer os for Will, en ung mexicansk-amerikaner, der bor i Los Angeles, og som efter sin afdøde bedstefars ønske beslutter sig for at tage på en rejse til Mexico City for at opdage livets vidundere og forstå sine rødder. I sit forsøg på at lære at leve i nuet møder Will forskellige personer, der hjælper ham med at lære byen at kende og frem for alt med at komme ud på en rejse med dyb selvopdagelse. Filmen viser os til de skønneste sider af den femtestørste by i verden og er velegnet til at lære nogle centrale aspekter af den rige mexicanske kultur at kende og ganske enkelt til blive forelsket i La Ciudad de Mexico.
Underviser Teresa Alcacio laver på letforståeligt spansk en kort introduktion til filmen og de særlige elementer, som det er væsentligt at være opmærksom på under filmvisningen. Efter filmen går debatten i gang. Du kan vælge at debattere på spansk eller på dansk. Vi taler om de aspekter, underviseren har introduceret før filmvisningen, og vi kommenterer, hvilke aspekter du lagde mærke til i filmen, hvorfor du godt kunne lide den, eller hvorfor den ikke talte til dig, og hvad du tænker om filmens temaer.
Det foregår:
onsdag 15. marts 2023 kl. 12.15-ca. 15.15
Borgergade 12, 1. sal, aud. 127
Det er gratis, men du skal tilmelde dig.