Menu

Spansk film og debat - Modelo 77

Dato
13.03.2024
Pris
kr. 0
Start 13.03.2024
Lektioner 3
Arrangement nr. 3360-24
 
Sted Borgergade 14, 1. sal
Pris kr. 0

Kan du lide spansksprogede film? Vil du lære den spansktalende kultur bedre at kende igennem film? Er du nysgerrig på forskellige aspekter af den spansktalende verden? Kunne du tænke dig at få mulighed for at bruge og forbedre dit spansk? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så kom og se spansksprogede film og deltag i den efterfølgende debat. Alle er velkomne.

Vi skal se Modelo 77 (Alberto Rodríguez, Spanien 2022, 125 min). Fængslet la Model, Barcelona. Året er 1977. Manuel, en ung revisor, er fængslet og venter på at blive stillet for retten for underslæb. Han står over for en mulig dom på mellem 6 og 8 år, hvilket er en uforholdsmæssig hård straf i forhold til forbrydelsen. Snart slutter han sig sammen med sin cellekammerat Pino til COPEL, et fangekollektiv, der kæmper for de almindelige fangers rettigheder og for amnesti. En krig for frihed begynder, som kommer til at ryste det spanske fængselssystem. Hvis tingene ændrer sig udenfor, må de også ændre sig indenfor. En historie om venskab, solidaritet og frihed, inspireret af virkelige begivenheder.

Underviser Teresa Alcacio laver på letforståeligt spansk en kort introduktion til filmen og de særlige elementer, som det er væsentligt at være opmærksom på under filmvisningen. Efter filmen går debatten i gang. Du kan vælge at debattere på spansk eller på dansk. Vi taler om de aspekter, underviseren har introduceret før filmvisningen, og vi kommenterer, hvilke aspekter du lagde mærke til i filmen, hvorfor du godt kunne lide den, eller hvorfor den ikke talte til dig, og hvad du tænker om filmens temaer.

Det foregår:
Onsdag den 13. marts 2024 kl. 12.15-15.15
Borgergade 12., 1. sal, lokale 127


Det er gratis, men du skal tilmelde sig, da der er et begrænset antal pladser.

Teresa Alcacio

"Jeg hedder Teresa Alcacio og er født i Leon, midt i Mexico. Jeg flyttede til Holland for 12 år siden og har dér arbejdet som spansklærer på Groningen Universitetet. Nu er jeg flyttet til Danmark, hvor jeg bor sammen med min danske mand. Jeg er MA i Litteraturvidenskab og sprogundervisning.

Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor bestemte jeg mig for at blive spansklærer. Jeg har besøt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga og mange flere, og jeg kender til forskellige aspekter af livet og kulturen i de latinamerikanske lande som Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador og Argentina.

I Holland uddannede jeg mig i spansk og italiensk sprog med fokus på litteraturvidenskab og sprogundervisning og kultur.

Jeg har et ganske godt kendskab til Danmark og dansk kultur, fordi jeg i 2010 fik mulighed for et praktikophold på Den Mexicanske Ambassade i København, og samme år fik jeg et stipendium til at gennemføre et kursus i dansk sprog og kultur, og siden da har jeg været på besøg i Danmark flere gange. Jeg har også arbejdet i Danmark som sproglærer på Københavns Universitet, først som gæstelærer på CIP (Center for Internationalisering og Parallelsproglighed) fra marts til maj 2015, hvor jeg hjalp med at undervise på afdelingen for Spansk og Italiensk (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk) og igen i august, hvor jeg stod for sommerkurset i spansk på CIP."
Vis mereVis mindre

Spansk film og debat - Modelo 77

Tilmeld