Menu

Conferenza su Procida

Dato
22.04.2022
Pris
kr. 195
Start 22.04.2022
Lektioner 2
Holdnr. 3455-22
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Pris kr. 195


Magiske Procida
Procida er en lille ø, en oase få kilometer fra for Napoli. Den ligger tæt på Capri og Ischia, som mange kender. Men også Procida er et besøg værd!
Øen er ganske lille og pittoresk med pastelfarvede huse omkranset af et dybblåt hav. Tidligere var den beboet af fiskere, i dag tiltrækker den turister fra hele verden. De nyder de velsmagende fiskeretter og de duftende citroner, som man også bruger i en skøn salat.
Procida har tiltrukket mange forskellige kunstnere. Forfatteren Elsa Morante brugte Procida i sin berømte roman L'isola di Arturo, og filmen Il Postino foregår på øen.
I 2022 er Procida udnævnt til italiensk kulturhovedstad!
Vores egen underviser Giulia Longo, der kommer fra Napoli, kender Procida som sin egen bukselomme. Hun inviterer til foredrag den 22. april, hvor hun på letforståeligt italiensk vil fortælle om øen, dens beboere og historie, og de mange fortællinger, der knytter sig til øen.
Et godt glas vin fra området er inkluderet i prisen.

Det foregår:
fredag 22 april 2022 kl. 17.00 - 19.00
Studieskolen
Borgergade 12
Vi sender en mail med det præcise lokale nogle dage før.

Giulia Longo

Giulia Longo er ph.d. i filosofi fra Federico II-universitetet i Napoli. Her forelskede hun sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hun rejste til Danmark, hvor hun lærte dansk, og så har hun oversat hans Opbyggelige Taler fra dansk til italiensk.
Siden har hun arbejdet som filolog på Thorvaldsens Museum, og her opdagede hun flere og flere forbindelser mellem Danmark og Italien, både i guldalderen og i nutiden. Derfor præsenterer hun sig som dansk-italiensk kulturformidler.
Hun har holdt foredrag og arrangeret diverse begivenheder både i Danmark og i Italien, fx den italienske sprogfilmsalon i samarbejde med Cinemateket i København eller hyggelige poesiaftner på forskellige kultursteder. Hendes kodeord er "cinema", "arte" og "poesia": faktisk har hun også oversat Inger Christensens to første digtsamlinger til italiensk, og nu er hun i gang med Tove Ditlevsens antologi "Der bor en ung pige i mig, der aldrig vil dø".
Hun er primus-motor i flere udstillingsprojekter med Thorvaldsen i fokus. Hun er god til multitasking og elsker kaos, men trænger også til stilhed. Hun plejer at meditere ved at kigge på havet.

Giulia anbefaler:
Sted: Selvfølgelig der hvor hun er født og vokset op, nemlig Napoli. Især er hun begestret for udsigten fra Castel Sant'Elmo, et gammel og fascinerende slot.
I Rom elsker hun at spadsere igennem den store skønhed i den evige stad i Bertel Thorvaldsens fodspor.
Mad: Hun har en svaghed for pistacie… “pesto al pistacchio” som pastaret, og hun er helt tilfreds. Som dessert er der bare for meget at vælge imellem: kager, cannoli, iris, babà, sfogliatelle (ricce), pandekager med pistaciecreme eller nutella, gerne sammen med et lille glas Liquore al pistacchio – ”det smager helt vidunderligt og kan stærkt anbefales”.
Litteratur: Cesare Pavese, ”min sjæls digter”.
Kunst: Michelangelo, Bernini, Canova, Thorvaldsen, Rodin, Camille Claudel. Lige nu følger hun de mange spændende projekter af en ung italiensk billedhugger, som hedder Jago.
Musik: Vinicio Capossela, en vulkansk og meget excentrisk – og ret italiensk – sanger.
Vis mereVis mindre

Conferenza su Procida

Tilmeld