Menu

Koordinator til Studieskolens fremmedsprogsafdeling

Studieskolen søger en analytisk og sprogkyndig koordinator med tiltrædelse 1. december.

Studieskolen konsoliderer i den kommende tid indsatsen på fremmedsprogsområdet under folkeoplysningen og søger en engageret koordinator, som skal indtage en central rolle i administrationen af vores fremmedsprogskurser. Koordinatoren skal udover at være ansvarlig for tværfaglige opgaver være fagkonsulent for gruppen Andre sprog.
Vi søger en koordinator, der kan organisere og administrere området med analytisk sans og gennemslagskraft. Derudover er viden om sproglæring og digitalt understøttet undervisning væsentlig.
Koordinatoren er tæt på fagkonsulenternes og lærernes daglige praksis og kan sætte medarbejdernes kompetencer og potentiale i spil med blik for smidig administration.

Koordinatoren skal i det daglige have et indgående kendskab til og overblik over Studieskolens fremmedsprogskurser.

Om stillingen:
Dit arbejdsområde vil være den overordnede daglige drift af Studieskolens fremmedsprogskurser herunder:

  • Planlægning og organisering af Studieskolens programlægning i fremmedsprog
  • Sikring af optimale arbejdsprocesser
  • Sikring af kursistoptag, fastholdelse og økonomisk ansvarlig drift
  • Kvalitetssikring og udvikling af fremmedsprogskurser
  • Personaleledelse af sprogundervisere i Andre sprog

Din profil: 

  • Du har en akademisk baggrund inden for sprog, pædagogik/læring eller andet relevant område
  • Du er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt
  • Du har flair for processtyring, opfølgning og eksekvering
  • Du har nemt ved at sætte dig ind i it-systemer og programmer
  • Du er kompetent bruger af Microsoft Word og Excel
  • Du er empatisk og tillidsvækkende

Vi forventer, at du har analytisk sans og arbejder systematisk, og at du er kunde- og resultatorienteret.

Studieskolen - hvem er vi:
Studieskolen er en velrenommeret, velkonsolideret og udviklingsorienteret sprogskole, der gennem 45 år har tilbudt højt kvalificeret sprogundervisning i mere end 30 fremmedsprog under folkeoplysningen og i dansk.
Vi samarbejder med CBS samt store dele af dansk erhvervsliv foruden en række kommuner, styrelser og ministerier om sproglig opkvalificering. Vi tilbyder sprogprøver i dansk og fremmedsprog herunder bl.a. Cambridge-eksamen.
Vi ved, hvad der virker, når det gælder sprogundervisning, og vi driver et kompetencecenter for efteruddannelse af sproglærere i bl.a. gymnasiet.
Vores danskundervisning sikrer udlændinge gode jobs og liv i Danmark, og vores kurser i fremmedsprog giver danskere en bred viden om alverdens sprog og kultur. Sprogundervisningen foregår i centrum af København, online eller på virksomheder primært i Storkøbenhavn. Vi har cirka 200 ansatte og er drevet af en udviklingsorienteret kultur.

Løn:
Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

Nærmere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Bjerrum Sand på 33187932.

Ansøgning og ansøgningsfrist:
Ansøgning, CV samt eksamensbeviser sendes til job@studieskolen.dk.
Ansøgningsfrist er søndag den 2. oktober.
Skriv i emnefeltet: Koordinator til fremmedsprog.

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.